Tegninger til Landbrugs Bygninger

Forfatter: Aug. Klein

År: 1876

Forlag: Rudolph Klein

Sted: Kiöbenhavn

Sider: 172

UDK: 728.6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
25 skillerum, hvis nederste Halvdel beklædes med høv- lede og strøgne Bræder, hvori der er enkelte smaa Døre. Over Loerne lægges Bjælker og Stængetræer. Der maa helst være 4—5 Alen imellem Bjælkerne, saa at man kan stikke Kornet op imellem dem. Af samme Grund maa der være samme Afstand imel- lem Stolperne i Skillerummet. Træværket i en Lade behøver kun at hugges for- saavidt det er nødvendigt for Afbindingens Skyld. Naar det er hugget, vil Støv lettere hænge fast paa det, end naar det er uhugget. En Lade kan passende være 6% Alen køl fra Overkant af Gulv til Overkant af Tagbjælkelag, og er da hverken for høj eller for lav. Portene maa være 5—5y4 Al. brede. De sættes ud for Loerne. Ved Tværloer sættes de midt for Loen. Ved Langioer sættes de saa langt som muligt fra Bygningens Yderhjørne, eller 6" fra Skillerummet imellem Lade og Lo. Grunden hertil er deels at Bygningens Hjørne forstærkes derved, idet Buerne over Porten ville skyde Hjørnet ud, deels at Vognene derved kunne komme saa nær som muligt til Skille- rummet. Over Porten slaaes en flad Bue, og ind- vendigt lægges en Bjælke langs med Gavlen, for at holde Bygningen sammen med Ankere. Portene gjø- res saa høje som muligt, altsaa c. 53/4 Al. ved Tver- loer og c. 6 Al. ved Langioer. Portene ere indad- > gaaende ved Langioer og dreie sig forneden paa en i Tap, der gaar ned i en Kampesteen, og op i en Stolpe, hvorpaa Porten er fastgjort. Foroven styres Stolpen af en Tap, der gaar op i Gavlbjælken. Ved Tverloer maa Portene være udadgaaende, og der lægges da en Kæmfer over Porten, hvori Tappen fast- gjøres foroven. Stolpen ligger da i en Falts i Mu- ren. Portene lukkes med en løs Bom paa tvers indvendigt; og i een af Portene er der desuden en ' lille Dør med Laas. I Langioer hvor der skal arbéides, maa der være Jernvinduer, som helst maa være store; men ikke \ beliøve at være til at aabne. Der behøves kun Vin- ; duer i den Side af Laden, hvor der er Lo. I Lader ■ med Tverloer kan Vinduerne udelades, naar der som paa PI. 29—30 ikke er langt imellem Tverloerne, idet ■ Portene aabnes, naar der tærskes. I Taget lægges Rygningsvinduer eller Zinkvinduer, som omtalt Side 9. I Loerne lægges stampet Leergulv. Betongulv < kan ikke holde, naar der kjøres derpaa. I Laden : lægges i Almindelighed intet andet Gulv end selve Jorden. I Kjælderen vil det dog være bedst at have i Betongulv. < . Ved Buelader bliver Tømmeret saavidt muligt ikke '■ forbundet som almindeligt Tømmerværk med Tapper : og Huller; men overskrammet og samlet med Bolte PI. 30. I Midten sættes en rund Egeklods, Snit E—F. ; Efterat Boltehullet er boret igjennem de to Stykker, der skal samles, tages disse fra hinanden, og med et særligt dertil konstrueret større Centrumboer, som har en Jerntap i Midten af samme Tykkelse som Bol- ■ ten, bores der saa langt ned i Træet som Egeklodsen skal gaa; denne slaaes da ind i det større Hul, Styk- \ kerne samles igjen og gjennembores med det mindre Stangboer, hvorefter Bolten indsættes. Da Bueladen er meget let, saa maa den forankres til Fundamenterne. Bueladen er stærkere med Valme paa Enderne istedetfor Gavle. Paa Laden PI. 32 kan Spærene ikke være i een Længde, og samles derfor paa en Fette med Kloer (Geisfusz). Høistolpen og Spændetræet maa holdes sammen med et Anker, der ligger ovenpaa Spænde- træet og gaar igjennem Høistolpen som en Bolt. Begge Ladekonstruktioner ere omtrent eens be- sværlige at reise. Bueladen PI. 29—30 er opført paa Ny Kirstine- berg ved Nykjøbing paa Falster efter Tegning af Hr. Skibsbygger Bentzon, som velvilligt har laant mig den. Den almindelige Lade PI. 31—32 er opført* paa Brahes- borg ved Assens og lignende ere opførte paa Brolykke paa Langeland. Vrangsgaarde, Tærø og Petersgaard ved Vordingborg, Charlottendal ved Slagelse, Rud- bjerggaard ved Nakskov, Stubberupgaard ved Bo- rup o. fi. St. Da vort Klima sagtens ikke egner sig til at lade alt Kornet staa ude i Stakke, saa seer man sjeldent her Underlag og Tage til Stakke som i Udlandet; men jeg har dog villet medtage en saadan Hjelm PI. 33, der synes praktisk og billig, og som er opført tiere Steder i Jægersborg Dyrehave. Taget er dækket med Spaan og er til at hæve og sænke.