Tegninger til Landbrugs Bygninger
Forfatter: Aug. Klein
År: 1876
Forlag: Rudolph Klein
Sted: Kiöbenhavn
Sider: 172
UDK: 728.6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
skillerum, hvis nederste Halvdel beklædes med høv-
lede og strøgne Bræder, hvori der er enkelte smaa
Døre. Over Loerne lægges Bjælker og Stængetræer.
Der maa helst være 4—5 Alen imellem Bjælkerne,
saa at man kan stikke Kornet op imellem dem. Af
samme Grund maa der være samme Afstand imel-
lem Stolperne i Skillerummet.
Træværket i en Lade behøver kun at hugges for-
saavidt det er nødvendigt for Afbindingens Skyld.
Naar det er hugget, vil Støv lettere hænge fast paa
det, end naar det er uhugget.
En Lade kan passende være 6% Alen køl fra
Overkant af Gulv til Overkant af Tagbjælkelag, og er
da hverken for høj eller for lav.
Portene maa være 5—5y4 Al. brede. De sættes
ud for Loerne. Ved Tværloer sættes de midt for
Loen. Ved Langioer sættes de saa langt som muligt
fra Bygningens Yderhjørne, eller 6" fra Skillerummet
imellem Lade og Lo. Grunden hertil er deels at
Bygningens Hjørne forstærkes derved, idet Buerne
over Porten ville skyde Hjørnet ud, deels at Vognene
derved kunne komme saa nær som muligt til Skille-
rummet. Over Porten slaaes en flad Bue, og ind-
vendigt lægges en Bjælke langs med Gavlen, for at
holde Bygningen sammen med Ankere. Portene gjø-
res saa høje som muligt, altsaa c. 53/4 Al. ved Tver-
loer og c. 6 Al. ved Langioer. Portene ere indad- >
gaaende ved Langioer og dreie sig forneden paa en i
Tap, der gaar ned i en Kampesteen, og op i en
Stolpe, hvorpaa Porten er fastgjort. Foroven styres
Stolpen af en Tap, der gaar op i Gavlbjælken.
Ved Tverloer maa Portene være udadgaaende, og der
lægges da en Kæmfer over Porten, hvori Tappen fast-
gjøres foroven. Stolpen ligger da i en Falts i Mu-
ren. Portene lukkes med en løs Bom paa tvers
indvendigt; og i een af Portene er der desuden en '
lille Dør med Laas.
I Langioer hvor der skal arbéides, maa der være
Jernvinduer, som helst maa være store; men ikke \
beliøve at være til at aabne. Der behøves kun Vin- ;
duer i den Side af Laden, hvor der er Lo. I Lader ■
med Tverloer kan Vinduerne udelades, naar der som
paa PI. 29—30 ikke er langt imellem Tverloerne, idet ■
Portene aabnes, naar der tærskes. I Taget lægges
Rygningsvinduer eller Zinkvinduer, som omtalt Side 9.
I Loerne lægges stampet Leergulv. Betongulv
< kan ikke holde, naar der kjøres derpaa. I Laden
: lægges i Almindelighed intet andet Gulv end selve
Jorden. I Kjælderen vil det dog være bedst at have
i Betongulv.
< .
Ved Buelader bliver Tømmeret saavidt muligt ikke
'■ forbundet som almindeligt Tømmerværk med Tapper
: og Huller; men overskrammet og samlet med Bolte
PI. 30. I Midten sættes en rund Egeklods, Snit E—F.
; Efterat Boltehullet er boret igjennem de to Stykker,
der skal samles, tages disse fra hinanden, og med et
særligt dertil konstrueret større Centrumboer, som
har en Jerntap i Midten af samme Tykkelse som Bol-
■ ten, bores der saa langt ned i Træet som Egeklodsen
skal gaa; denne slaaes da ind i det større Hul, Styk-
\ kerne samles igjen og gjennembores med det mindre
Stangboer, hvorefter Bolten indsættes.
Da Bueladen er meget let, saa maa den forankres
til Fundamenterne. Bueladen er stærkere med Valme
paa Enderne istedetfor Gavle.
Paa Laden PI. 32 kan Spærene ikke være i een
Længde, og samles derfor paa en Fette med Kloer
(Geisfusz). Høistolpen og Spændetræet maa holdes
sammen med et Anker, der ligger ovenpaa Spænde-
træet og gaar igjennem Høistolpen som en Bolt.
Begge Ladekonstruktioner ere omtrent eens be-
sværlige at reise.
Bueladen PI. 29—30 er opført paa Ny Kirstine-
berg ved Nykjøbing paa Falster efter Tegning af Hr.
Skibsbygger Bentzon, som velvilligt har laant mig den.
Den almindelige Lade PI. 31—32 er opført* paa Brahes-
borg ved Assens og lignende ere opførte paa Brolykke
paa Langeland. Vrangsgaarde, Tærø og Petersgaard
ved Vordingborg, Charlottendal ved Slagelse, Rud-
bjerggaard ved Nakskov, Stubberupgaard ved Bo-
rup o. fi. St.
Da vort Klima sagtens ikke egner sig til at lade
alt Kornet staa ude i Stakke, saa seer man sjeldent
her Underlag og Tage til Stakke som i Udlandet; men
jeg har dog villet medtage en saadan Hjelm PI. 33,
der synes praktisk og billig, og som er opført tiere
Steder i Jægersborg Dyrehave. Taget er dækket med
Spaan og er til at hæve og sænke.