Tegninger til Landbrugs Bygninger

—■ •• . ■ ■ 26 H. V ognportsb ygninger. PI. 1,4, 32 & 34. Paa enhver Gaard er der en Deel nødvendige Rum, som ikke kunne faa Plads i Lade, Meieri, Stalde eller Stuebygning, og hvortil man derfor maa bygge en særskilt Bygning, som kaldes Vognportsbygningen, fordi det største Rum deri optages af Vognene. Den maa helst være saaledes beliggende, at der kan bygges til den, hvis Fordringerne stige; thi naar man har bygget, saa er der altid nogle Rum, man savner. Af samme Grund bør man i denne Bygning have s nogle Rum tilovers. I Vognportsbygningen kan være Plads til Arbeids- ; vogne, Maskiner, Herskabsstald, Selekammer, Boxe, < Kudsk, Vognremise, Faar, Karlekamre, Avlskarl, For- \ valter, Landvæsenselever, Gartner, disponible Værel- ! ser, Sygeværelser, fremmede Haandværkere, Dagleiere, i Borgestue, Ostekamre, Huggehuus, Materialhuus, Bød- - kerværksted, konstig Gjødning, Brænde, Tørv, Rullestue, ' Frugtkjælder, Retirader, Ishus, Smedie, Magazin og Trappe. j For Symmetriens Skyld lægges Portene til Ar- \ beidsvognene paa Midten, Pl. 1, 2, 3, 32, og Portene til Vognremise og Maskiner kan da lægges symme- '■ trisk paa begge Sider. Da Rummet til Arbeidsvognene i er det største, saa er det rimeligt, at Bygningens > Dimensioner rette sig efter dette, og Bygningen kan > da passende være c. 12 Al. bred udvendigt og 4V2 Al. fra Overkant af Jord til Overkant af Tagbjælke- laget. En stor Vogn er 2y4 Al. bred og c. 5 Al. lang, \ og en Høstvogn c. 8 Al. lang foruden Stangen, og behøver c. 3V4 Al. Plads i Breden. Da det er for- ; bunden med en Deel Vanskelighed, at have Porte for ; alle Rummene, saa udelades de. Da Solen ikke maa skinne paa Vognene, saa lægges Portene helst mod Nord. Der maa være Plads til en Vogn for hvert Par Heste, og desuden 1 å 2 Reserverum. Hver Vogn skal helst have sin egen Port ogVogn- nene sættes altsaa bedst i en lang Række, og Byg- ningen kan da være 8—9 Al. bred; men da den vilde blive uforholdsmæssig lang, hvis alle de oven- for nævnte Rum skulle være deri, saa sætter man kun Vognene paa denne Maade, naar Vognportene ere i en Bygning for sig selv, og ellers i 2 Rækker bag hinanden, hvorved Bygningen som sagt bliver c. 12 Al. bred. Da de bageste Vogne ikke kunne komme ud, uden at de forreste først trækkes ud, saa kan der sættes Porte paa Bagsiden, saa man kan kjøre paa tvers igjennem Bygningen. Der behøves kun en Stolpe for hver anden Vogn, saa at der altsaa i hver Vognport staar 2 Vogne i Breden og 2 i Dybden. En billig og bekvem Vognport er angivet Plan 4, hvor Vognene staa under et Halvtag langs Laden. Taget bliver da fladt og maa dækkes med Tagpap, og Ladens Langlo maa lægges i den Side, som er længst fjernet fra Gaarden. En saadan er opført paa Adams- høi ved Ringsted. Paa PI. 35 sættes Vognene i en Langlo, som maa være c. 10 Al. bred, saa at der kan staa en Række Vogne ved hver Væg og i Midten er Plads til at kjøre paa langs imellem begge Rækker. Denne Vognport er vistnok den bedste, men og- saa den kostbareste. En saadan er opført paaVoer- gaard ved Aalborg. Gulvet i Vognportene lægges af Brosten. Det er vanskeligt at bestemme Maskinrummets Størrelse, da Antallet af Maskiner stadigt tiltager. Paa PI. 32, hvor Gaarden var c. 300 Tdr. Land, er Maskinrummet for lille, og det har senere været nød- vendigt at bygge et andet 27° X 10°. Maskinrummet maa være aflukket med en Port og have nogle Vin- duer; Væggene berappes og hvidtes, Gulvet lægges af almindelige Brosteen eller Beton; paa Tagbjælkela- get lægges et ru pløiet Loft. Paa PI. 2 er der i Rummet imellem Arbeidsvogne og Karlekammer skre- vet „Materialier“ istedetfor „Maskiner..“ Herskabsstald, Selekammer, Boxe og Kudskeværelse ere tidligere omtalte. De kunne lægges i Vognports- bygningen PI. 3, 35 livor der ikke er en særlig For- pagterbolig. Naar der derimod paa Gaarden baade er Hovedbygning og Forpagterbolig, saa lægges Her- skabsstalden i en særskilt Bygning i Nærheden af Hovedbygningen. Vognremisen lægges ved Siden af Herskabsstalden og Pladsen til hver Vogn gjøres noget rigeligere end til Arbejdsvogne, navnlig i Breden og Høiden. Loftes forskales og pudses, Væggene pudses, Gul- vet lægges af Asfalt, Planker eller Beton. En op- slaaet Landauer er 6 Al. lang, 3 Al. bred og 3% Al. \ høi, en Kaleschevogn c. 5 Al. X 2V3 Al. X 3V3 Al. i og en Jagtvogn c. 4 Al. lang og 2V3 Al. bred. Karlekamre og Faarestald ere ligeledes tidligere ■ omtalte. Avlskarlen maa bo i Nærheden af Karlene ? og have et lille aflukket Rum til Redskaber ; Avlskar- \ lens Værelse maa udstyres lidt bedre end Karle- ' kamrene, og maa have Brædegulv og muligvis Kak- ■ kelovn. Forvalter, Landvæsenselever og Gartner kunne \ bo for sig selv i den Ende af Bygningen, som er j nærmest ved Hovedbygningen og kan lægges paa begge Sider af en Gang, PI. 3. Foruden de fornødne