Tegninger til Landbrugs Bygninger

27 Soveværelser, maa de have en fælles Spisestue, og < Forvalteren desuden et Kontor. Værelserne udstyres med pudsede Lofter og Vægge, Tapetpapir, Brædegulv, 472" X 3/<" Fodlist, Fyldingsdøre med Messinggreb, Trævinduer uden Lys- nings- og Brystningspanel, og Kakkelovne. I Nærheden af disse Værelser maa være nogle Gjæs toværelser til fremmede Haandværkere, Sygevæ- relser eller lignende. De udstyres ligesom Forvalter- værelserne. Dagleierborgestuen maa paa en større Gaard være c. 7V2 Al. X5AL, og der er da Plads til c. 14 Mennesker i den. Den maa liave egen Udgangsdør til Gaarden, og 1 å 2 Vinduer samt Kakkelovn. Den kan ogsaa lægges i Meieriet i Nærheden af Damp- kjedlen, hvorved Kakkelovnen spares. Gulvet lægges af Beton. Væggene berappes og hvidtes, Loftet pud- ses ikke. Ostekamrene lægges kun i Vognportsbygningen Pl. 1, naar der ikke er Plads til dem i Meieriet, hvor de helst maa være. De ville senere blive omtalte ved Meierier. Huggehuset lægges i Nærheden af Vognene. Det behøver kun at være 35—50 Q Al. stort. Loftet pudses ikke, Væggene berappes og hvidtes, Gulvet lægges af Jord eller Leer. Det maa have et Vindue og en Dør. Vinduet maa sættes saaledes, at man faaer Lyset fra den rette Side, naar en Høvlebænk sættes ved Væggen. Det maa helst være smalt og dybt, for at der deri kan være Plads til længere Ting, som Høsthager eller lignende. Bag Huggehuset maa være et Rum af samme Størrelse og Udstyrelse til Opbevaring af Materialier. Indgangen til dette kan være igjemiem Huggehuset. Bødkerværkstedet kan være af samme Størrelse og udstyres paa samme Maade som Huggehuset. Det kan lægges i Vognportsbygningen, men ligger bedre i Meieribygningen eller i Svine stalden, for at Bødke- ren kan have Opsigt med Svinene. Rummet til konstig Gjødning maa være aflukket, men behøver kun at være c. 30—40 Q Al. stort. Det kan lægges i Bagsiden af Bygningen, PI. 3, med Indgang fra Rummet for Arbeidsvogne. Loftet pud- ses ikke, Væggene berappes og hvidtes, Gulvet læg- < ges af Beton. Brændehuset maa være i Nærheden af Beboelses- bygningen, og være saa stort, saa det ikke alene kan rumme Brændet, men at der ogsaa til Nød er Plads til at skjære og hugge Brændet. Det maa derfor have et Vindue og en stor Dør eller Port, saa man kan kjøre ind i det. Det udstyres ligesom Huggehuset. Tørvehuset lægges ved Siden af Brændehuset og udstyres som dette. Det vil være hensigtsmæssigt om der i Ydermuren er en Mængde murede Huller til Gjennemtræk. Rullestolen kan bedst være i Stuebygningens Bjæl- der, eller i Nærheden af det Sted, hvor der vaskes, j og lægges kun i Vognportsbygningen, naar der ikke ■ er Plads til den andre Steder. Den maa have pud- \ set Loft, pudsede og hvidtede Vægge og Brædegulv, samt ligge ved en Skorsten, hvis Strygeovnen skal op- ; sættes i den. Den maa være saa stor, at der paa en Væg er Plads til Rullen naar den er trukken ud, ; og til dem, som trækker den, forsaavidt det ikke er ■ en Maskinrulle. En lille Rulle til at trække behøver ■ mindst 6 Alen Plads i Længden. I Rullestuen maa ' der være Plads til et Bord, foran et Vindue, og Ind- J gangsdøren sættes derfor bedst paa eet af Tverskille- r ummene, f. Ex. som paa Pl. 1, hvor Indgangen er ■ fra Vognportene. Frugtkjælderne maa helst have Udgang til Haven, og maa lægges under et eller flere Rum, som have eller kunne faa Brædegulv. f. Ex. under Gartnerens : Værelse eller Rullestuen. Størrelsen kan være me- get forskjellig, Den behøver ikke at være høiere, end at der er 2 Al. 18" under Bjælkerne. For ikke at ? komme for dybt i Jorden og for at faa et Vindue : over Jorden, kan Bjælkelaget over Kjælderen lægges 1 8"—24" høiere end Jorden, saa at Rummet over Kjælderen bliver 18"—24" lavere end de andre Rum. ; Gulvet lægges af Beton, Væggene berappes og hvid- ; tes, Loftet pudses ikke. \ Paa enhver Gaard maa der være rigeligt med Retirader, der kan lægges for Mejeripiger ved Svine- stalden, og ved Hestestalden eller Møddingen for Karle, samt ved Tærskemaskinen og i Vognportsbyg- ningen, foruden Luftklosetterne i Beboelsesbygningen. Det er bedst, naar Retiraderne kan lægges saa at Exkrementerne falde paa Møddingen, og hvor dette ikke kan indrettes, maa man anvende Tønder og ikke Kuler. Tønderne sættes paa et Betongulv, hvorover der lægges et løst Brædegulv, der danner Trin op til Sædet, da Tønden er høiere end dette. Forstykke, Sæde og Brædegulvet maa være løst og fastholdes af Kroge, saa at Alt maa tages ud, naar Tønden skal tømmes. Sæderne gjøres skraa, som paa Kaserner. Dørene maa helst være aabne Jalousi- døre. Loftet i Retiraderne maa foroven være aabent imellem Bjælkerne. I Sverig har jeg set meget hen- sigtsmæssige Retirader til Karle. De stode paa Mød- dingen, saae ud som en Portechaise uden Bund, og flyttedes efterhaanden. Ishuset og Smedien kan lægges i Vognportsbyg- ; ningen, men Ishuset lægges bedst i Nærheden af ; Meieriet og Smedien i en Bygning for sig selv. De ville senere blive omtalte, Ovenpaa Vognportsbygningen kan indrettes Væ-