Tegninger til Landbrugs Bygninger

Værelser til Meierske, Malkepiger og Spindestue kan indrettes paa Loftet saavel i PI. 40 Fig. 1 som Fig. 5. Naar Vandet kommer fra en Kilde maa Over- kanten af Vandstanden i Bassinerne være i samme Høide, som den laveste Vandstand af Kilden om Sommeren, og Følgen heraf bliver ofte, at Kjælderen maa lægges mere end 1 Al. i Jorden. Da man sjel- dent har rigeligt og koldt Kildevand, saa maa man bruge lis. Omendskjønclt Mælkekjælderen til etVand- meieri bliver mindre og altsaa billigere end en Mælke- kj ælder til Træbøtter, saa bliver Vandmeieriet dog næppe billigere i Anlægskapital, naar der tages Hen- syn til at Zinkspande ere 3 Gange saa dyre som Træ- bøtter og at man desuden maa have et lishuus. Efter ovenstaaende vil en Mælkekjælder, naar der anvendes Træbøtter blive c. 13° 12° X 29° ind- vendig = c. 783 O Al. Naar der anvendes 4 Bassiner til Vand c. 11° 8" X 19° 11" indv. = c. 125 Al. Naar der anvendes 6 Bassiner til Vand 14° 10" X 14° 4" indvendig = c. 204 Q Al. Naar der anvendes høie Spande i Trækar til Vand c.11° 8" X 18° 16" indvendig = c. 212 Q Al. Naar der anvendes flade Zinkspande til Vand c. 19° 12" X 27° 91/2/z indvendig = c. 347 Q Al. Destinonske Kar bruges sjelclent. Det er store Hade emaillerede Fade c. 3° 7" lange og 22" brede udvendigt, som rumme 100 Pd. Mælk ved en Mælke- høide af V/V- De sættes i 2 Rækker langs Yder- murene som paa PI. 40 Fig. 5, der forøvrigt ikke ere De stin on ske Kar. Emaillerede støbte Jernfade bruges ogsaa sjel- dent, de almindeligste ere ovale 30" X 21" og rumme høist 48 Pel. De sættes paa Tremmer c. 12° over Gulvet. ■ I den ene Ende er et Bør med en Kork- prop, hvorigjemiem Fadene tømmes, naar de ere skummede. Bøttevasken. Bøttevaskens Størrelse kan være meget forskjel- lig. Hvor der bruges Træbøtter kan den være c. P/2 Al. pr. Ko i Meierier paa 50—100 Køer og 3/4 å 1Q Al. i større Meierier. Den kan være mindre til Zink- spande og mindst til flade Zinkfade. Den burde ligge moclNorcl; men da Mælkekjælderen skal ligge paa dette Sted, saa lægges Bøttevasken i Almindelighed mod Syd. Por at den ikke skal blive for varm planter man ofte Træer imod Syd. Bøttevasken skal være saa nær ved Mælkekjælderen som muligt, men maa dog være adskilt fra den ved en Gang, PI. 37, for at \ armen fra Bøttevasken ikke skal trænge ind i Mælke- kjælderen. I Bøttevasken skal der være Plads til et O.ste- l \ . kar c. 3 Al. i Diameter staaende ved et Vindue; ved j Siden heraf sættes en Valletragt af en 9" saltglasseret Slamkistebrønd, hvorfra Vallen af sig selv kan løbe i 4“ saltglassetede Leerrør til Vallebeholderen i Ævine stalden, ; en dobbelt Ostepresse c. 2° 16" X 1°, der kan staa i ; Baggrunden ved en Væg, en Ostekjedel og en Vandkjedel, der maa staa ved en Skorsten, eller en Dampkjedel c. 3V4° lang og 2° bred udvendigt og 2 høie Trækar c. 1 y4° i Diame- \ ter til koldt og varmt Vand, samt undertiden en Damp- > maskine. Disse Maal ere. selvfølgelig ikke konstante ; ■ men ere derfor lier nævnte som den største Plads : disse Dele optage. Det er dog bedst naar Dainp- kjedleh ligger i et Rum for sig selv ved Siden af j Bøttevasken, PI. 40, Fig. 1 & 5 og der behøves da kun \ en Skorsten til Kjedlen og ingen særskilt \ Skorsten til Bøttevasken. ■ Bøttevasken skal være lys, og bør derfor helst \ være et Hjørnenrum, eller have samme Brede som ' • Bygningens Dybde PI. 1—3—4, hvorved man kan faa Vinduer til to‘Sider; men i Almindelighed maa man nøjes med at liave to Vinduer paa den ene Side og herimellem en 2720 bred Revledør med Kampestens- underkannstykke. Dørene imellem Bøttevasken og Mælkekjælderen maa være af samme Brede. Mælke- j kjælder, Smørkjælder, Kjærnen, Meierskens Værelse, Kjedelrummet, Dampmaskinen og Ostekammeret maa < ligge ved Siden af og. grupperes om Bøttevasken. Loftet i Bøttevasken kan forskales og pudses; Staaltraaden maa da være galvaniseret. Det er bedre at forskale Loftet med høvlede og pløiede Bræ- '■ der, eller lægge høvlet Indskud imellem Bjæl- ■ kerne. Ofte nøies man med det ru Gulv paa Tag- \ bjælkelaget. Væggene pudses og hvidtes. Gulvet lægges af Asfalt eller karrerede Brosteen. Betongulv kan ikke holde. 1 Gulvet maa være Rendesten med . rigeligt Fald og Udløb igjemiem Ydermurene. I Mid- ten af Bøttevasken kan sættes en Dragerstolpe. Gangen imellem Bøttevask og Mælkekjælder maa være { c. 3 Al. bred. Trappetrinene udføres af Kampesten ■ og maa være magelige,' og altsaa liave c. 6° Stigning ■ og c. 12—14" Grund. \ j Smjørkjæideren. Smørkjælderen lægges som tidligere omtalt i Al- S mindelighed imellem Bøttevasken og Mælkekjælderen, i PI. 3'7, og kan da faa Indgang fra Mælkekjælderen , eller Gangen. Den maa helst ligge imod Nord, og naar dette ikke kan opnaas, da heller imod Vest end imod Øst; men dog saaledes, at den faar saa megen : Skygge som muligt. Da Smørret er meget modtagé- < ligt for ildelugtende Luftarter, saa maa den ikke