Kortfattet Veiledning til Brug ved Bedømmelsen af Drikkevand
Forfatter: H. Struer
År: 1881
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 628.16 Str TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000028
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
sygdomme, utvivlsomt ere opstaaede paa Grund af Nydelsen
af slet Drikkevand, idet kun Personer, der have drukket
af Vandet fra en bestemt Brønd eller Vandledning ere
bievne angrebne. I mange af disse Tilfælde har Vandet
ganske i Almindelighed været urent, uden at man har
kunnet paavise nogen bestemt Vei, ad hvilken Smitstof
fra nogen Syg skulde være ført ned deri. Men i andre
Tilfælde har man kunnet iagttage, hvorledes Henkastningen
af Udtømmelserne fra en eller flere Patienter i en Kloak
eller i en Latringrube har havt til Følge, at der en vis
Tid efter er opstaaet en Epidemi blandt de Personer,
som benyttede Vandet fra en alt for nær liggende Brønd
eller Vandledning.
Vand, der skal benyttes til Husholdnings-
brug eller til Meieribrug, bør derfor, hvis det
skal betragtes som ubetinget godt, være frit
for Svampe særlig for Bacterier.
Da disse Organismer imidlertid udvikle sig meget
hurtig, og da deres Sporer findes overalt i Luften, saa
vil det ikke kunne undgaaes, at enkelte Bacterier kunne
forekomme selv i aldeles rent Vand, der pumpes eller
øses op af en dyb Brønd, idet de kunne være førte der-
ned fra Luften. Man bør derfor ikke strax kassere en
Prøve, fordi man finder enkelte Bacterier deri. Overhovedet
bør Tilstedeværelsen af Bacterier nærmest betragtes som
en Opfordring, for det første til en omhyggelig chemisk
Undersøgelse af Vandet, og dernæst til en Undersøgelse
af de stedlige Forhold. Mange Gange vil det da vise
sig, at de fundne skadelige Organismer skyldes et raaddent
Pumpetræ, nedfaldne Blade eller Stumper af Brønddækket,
undertiden ogsaa døde Dyr, f. Ex. Rotter, der kunne være
druknede i Vandet. Vandet vil da atter kunne blive
godt, naar Brønden renses.
Dersom det Vand, der skal undersøges microscopisk,
faaer Lov til at henstaae i Luften i nogen Tid, vil man
næsten altid kunne finde Bacterier deri. Man maa derfor,
naar der skal tages Prøve af Vandet i en Brønd, først
oppumpe alt det, som staaer i Pumpen fra sidste Gang,