Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa af 12'te - 14'de November 1872
og over den derved fremkaldte Vandflod i Østersøen
Forfatter: A. Colding
År: 1881
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 62
DOI: 10.48563/dtu-0000041
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
259
forskjellige særdeles værdifulde Oplysninger baade fra den kongelige svensk-norske Regjering,
fra den kejserlige russiske Regjering og fra den kejserlige tydske Regjering, der Alle bered-
villigt havde lovet mig at ville lade foretage Indsamling af de begjærede Oplysninger.
Paa de af mig stillede Spørgsmaal har jeg ialt fra Ind- og Udlandet modtaget hen-
imod 400 Besvarelser angaaende Vindens Retning, Vindens Styrke og Havets Vandstand til
forskjellige Tider af de omhandlede tre Døgn — den 12te? 13de Og 14de November 1872 —
hvoriblandt forskjellige trykte Beretninger om Stormfloden, blandt hvilke særligt skal an-
føres en Afhandling: «Die Sturmfluth an den Ostsee-Küsten des Preussischen
Staates vom 12/13 Novbr. 1872 », von Baensch, königl. Geheimer Baurath im Mini-
sterium für Handel etc., Berlin 1875, foruden en Samling af Generalstabens Kort over
Danmark, der paaviser den Skade, som Vandfloden har afstedkommet, og det har stedse
været mig en stor Glæde at se, med hvilken Interesse og Utrættelighed saa at sige alle de
Mænd, som have fremsendt Bidrag til Belysning af dette Naturforhold, have anstrengt sig
for at tilvejebringe det bedst mulige Materiale for en videre Behandling af Stormfloden.
Men uagtet det saaledes er øjensynligt, at Alle have bestræbt sig for at levere saa
fuldstændige og paalidelige Observationer, som det har været dem muligt, er det dog en
Selvfølge, at ikke alle de modtagne Angivelser ere lige gode, lige fuldstændige eller lige
brugbare, hvad tydeligt nok viser sig dels ved at sammenstille de forskjellige Iagttagelser,
som ere udførte paa et og samme Sted, dels naar man sammenligner Iagttagelserne fra
forskjellige Steder, som tilsammen udgjøre et Hele, og hvorved Loven for Variationen fra
Sted til andet træder frem. Paa flere Steder har man desværre ikke havt noget paalideligt
Mærke for dagligt Vande, hvorfra man kunde gaa ud ved Iagttagelserne over Højvandet, og
paa andre Steder har man formedelst Bølgeslaget ikke kunnet angive den virkelige Vand-
standshøjde for Havet, men har maattct indskrænke sig til at notere den Højde, hvortil
Bølgen steg, eller hvortil Vandet rullede op ad den flade Kyst o. s. v., — hvad naturligvis
stedse giver en højere Vandstand end den virkelige.
For saa fuldkomment som muligt at blive i Stand til at bedømme de under Storm-
floden herskende Vind- og Vejrforhold indgav jeg fremdeles i Begyndelsen af Januar 1873
til det danske Meteorologiske Institut et Andragende, som gik ud paa, at der i Anledning
af Stormfloden ved Institutets gode Foranstaltning maatte gjennem samtlige Meteorologiske
Instituter blive indsamlet og sammenstillet paa et fornødent Antal Vejrkort en saa vidt
muligt fuldstændig Oversigt over de observerede Vejrforhold paa de forskjellige Stationer,
og navnlig over Barometerstanden, Vindens Retning og Vindens Styrke m. m.
svarende til forskjellige Tidspunkter af Dagene fra 12te til 14dc November 1872, og i Hen-
hold dertil har jeg senere havt den Fornøjelse fra Institute! at modtage en Række af Vejr-
kort med de forønskede Oplysninger om Vejrforholdene tre Gange dagligt, — nemlig Kl. 8
Morgen, Kl. 2 Middag' og Kl. 10 Aften, — for Tidsrummet fra 10de til 15dc November.
Vidensk. Selsk. Skr,. 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. I. 4.
34