Grundvandets Bevægelse i Jorden

39 601 er dækket med et Sandlag, der er gjennemtrængt med Vand, vil endog det Tilfælde kunne fremtræde, at Vandspeilsformen er en staaende Ellipse. Den ved Formlen (14) fremstillede Lov for Vandets Bevægelse i et eensartet Jord- lag, som fraoven for hver Qvadratfod Overflade modtager ligemeget Tilløbsvand i lige Tid, finder, som alt antydet, særlig Anvendelse paa de sædvanlige Drainingsanlæg, som mere og mere benyttes i Landbruget, for at bortlede den overflødige Fuglighedsmængde i Jorden, som i høi Grad er skadelig for Plantevæxten. Saavidt mig bekjendt have kyndige Landmænd kun een Mening om Jordernes Draining, og det er denne, at Drainingen er en af den nyere Tids største Forbedringer i Agerbruget, og som derfor fortjener alle Land- mænds udeelte Opmærksomhed. Herom troer jeg, som sagt, at man fortiden er enig; men angaaende Maaden, hvorpaa Drainingen bør udføres, hersker der fortiden stor Meningsforskjel, som væsentlig har sin Grund deri, al man mangler sikker Kundskab til Lovene for Vandets Bevægelse i Jorden. Dette fremgaaer tydeligt af en Afhandling i Tids- skrift for Landøkonomi, 4de Bind, Side 81 — 102, der er forfattet af Landhuusholdnings- Selskabets Secretair, Cand. polyt. D. Hannemann og har til Overskrift: »Om Forholdet mellem Dramledningers indbyrdes Afstand og deres Dybde. Delacroix’s Forsøg og The o ri«. Ved at gjennemlæse denne Afhandling — som giver en klar Fremstilling af Drai- ningstheoriens nuværende ufuldkomne Stilling og meget bestemt paaviser Ønskeligheden og Vigligheden for Landvæsenet af at faae alle de herhenhørende Spørgsmaal saavidt muligt fuldstændigt bestemte ved Forsøg, at den uhyggelige Uklarhed, der for Tiden hersker angaaende Drain ledning erne s rigtige Afstand og Dybde, derved kunde bringes til at for- svinde — fik jeg Lyst til at forsøge, om det ikke skulde kunne lykkes at skaffe Klarhed ind i dette dunkle Gapitel af Hydrodynamiken; det var denne Tanke, som nærmest gav mig Anledning til Udførelsen af de foran beskrevne Forsøg over Vandets Bevægelse i forskjellige Jordlag. Om det er lykkedes mig nogenlunde fuldstændigt at naae Maalet, hvortil jeg sigtede, vil bedst sees af det Følgende, men i ethvert Fald er det mit Haab herved at have bragt Drainingstheorien ind paa et solidt og fuldstændigt videnskabeligt Grundlag, hvorpaa man kan bygge videre med samme Grad af Sikkerhed, som ved Vandets Bevægelse i almindelige Ledninger. Til Oplysning om det Standpunkt, hvorpaa Drainingstheorien hviler, skal jeg efter Hr. Bannemanns Afhandling fremhæve følgende: Naar der falder Hegn paa en tør Jord- bund, indsuger Jorden Vandet indtil den har optaget saa meget, som dens Partikler kunne fastholde. Vedbliver Regnen, vil Vandet vedblive at synke ned i Jorden, og delte Vand, der ikke bindes af Jordpartiklerne, vil bortløbe saasnart det faaer Leilighed dertil, f. Ex. gjennem Drainrør i Jorden. Er Jorden overmættet med Vand, saa indstiller dette sig som frit Grundvand i Modsætning til det bundne Vand, der fastholdes af Jord-