Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
da af oparbejdedes og siden udvikledes i stadig stigende Grad. Den
Mangel paa Popularitet, som Tietgen med god Grund beklagede sig
over, i Selskabets første Aar, svandt hurtigt for aldrig mere at komme
til Orde. Nu kan alle se, at Udviklingen i 1866 blev ledet ind i den
rigtige Retning, og alle vil kunne slutte sig til Gehejmeraad Tesdorf’s
Udtalelse i Slutningen af Firserne: »Det danske Landbrug bør rette en
varm Tak til mange Institutioner; ingen fortjener dog i saa høj Grad
en Anerkendelse og vor dybe Taknemmelighed som »Det forenede
Dampskibs-Selskab«. Ganske vist er det ikke det, der opdrætter vore
Kreaturer, og har det daglige Arbejde med dem; men det sørger paa
en fortrinlig Vis for, at vi kommer af med dem. Uden disse Eksport#
linier vilde den danske Kvægavl i Dag kun være en Brøkdel af, hvad
den nu er, Skibsfart og Landbrug har her rakt hinanden Haanden — og
Resultatet er det lykkeligste, som man kan tænke sig«.
Et af de vægtigste Motiver til at »Det forenede Dampskibs-Selskab«
i 1880 overtog Kjøbenhavn—Newcastle-Linien var Hensynet til den
Konkurrence, der var aabnet af et i Slutningen af 1879 stiftet Selskab
»Vendsyssel«, der havde hjemme i Frederikshavn. Ved Overtagelsen
af Farten i 1880 gjorde Selskabet et særligt Arbejde for at fremme
Kreatureksporten, der var i rivende Udvikling, og som mere og mere
blev præget af den svenske Kvægtransit. Den danske Kreaturexport
tog stærkt til Aar for Aar, samtidig med at der indførtes en Mængde
svensk Ungkvæg, som fodredes op og sendtes til England. Det viste
sig at være en aldeles udmærket Forretning, som man med god Grund
ventede sig meget af i Fremtiden. Men en ondartet Sot satte en brat
Stopper for alle fremtidige Planer i denne Retning.
Med det svenske Kvæg kom Oksens stærkt smittende Lungesyge
hertil, og i 1881 blev det forbudt at føre levende Hornkvæg fra Sverige
til Danmark. Det var et haardt Slag, ikke blot for mange Kvægopdræt-
tere, men ogsaa for»Det forenede Dampskibs-Selskab«. Men det skulde
blive værre endnu. Lungesygdommen havde smittet en lille Besætning .
paa Sjælland, og da den engelske Lovgivning ikke tillader at begrænse
et Indførselsforbud til en enkelt Landsdel i et fremmed Land, blev hele
den danske Kreaturudførsel truet. Der blev derfor fra den danske Re-
40