Det Forenede Dampskibs-Selskab
Aktieselskab 1866-1926

111IIIIIi1IIIII1IIi1IIIIIIIIITT '"IllIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII...... mill...Illlllllllll.Iiiillllllllllllllltllll.. mini ning for vort Landbrug og dets Fremtid, men for hele Nationens Vel- stand. Det var derfor kun selvfølgeligt, at Staten traadte til med en Subvention, da der paa en Gang krævedes meget store Ofre for at fremme Esbjergruterne saa meget, at de kunde sikre det engelske Mar- ked for vort Land. Ved en Overenskomst mellem Regeringen og Sel- skabet forpligtede dette sig til at forøge Turenes Antal imellem Esbjerg og Parkeston til tre i hver Uge samtidig med at Fragtraterne fastlagdes. Den Subvention, »Det forenede Dampskibs-Selskab« fik, var 150,000 Kr. om Aaret; og for at aabne en ny Fart fra Esbjerg til Hull, hvis Marked havde Betydning for en Opdrætning af levende Svin, fik det et aarligt Tilskud paa 20,000 Kr. Overenskomsten om denne Rute blev dog op- sagt allerede i 1889, fordi Trafiken ikke syntes at ville naa nogen syn- derlig Størrelse, og fra 1890 forlagde Selskabet derfor Ruten fra Hull til Grimsby. De andre Linier stod derimod i Opblomstringens Tegn. Hver Gang Skibene forlod Esbjerg Havn, var de fuldlastede med danske Land- brugsprodukter, der i stadig stigende Grad ikke blot vandt ind paa det engelske Marked, men ogsaa sikrede det for os. Dansk Flæsk og Smør og danske Æg var nu blevet Masseprodukter, som nød det bedste Renommé overalt, fordi de altid var første Klasses og altid kom i den bedste Stand til Afsætningsmarkederne. De Uheld, som andre Eksport- linier kunde lide under, blev Esbjergruten forskaanet for, og Samar- bejdet mellem Landbrugets forskellige Organisationer og Selskabet har siden været fuldt tilfredsstillende. I 1889 ændredes den da be- staaende Kontrakt med Regeringen noget; nogle mindre jyske Land- brugere havde — lokket af »Det forenede Dampskibs-Selskab«s gode Resultater — undfanget den Idé, at sætte Andelsskibe i Gang paa Es- bjergruten; for at vinde Tilslutning til denne Tanke talte de om Stats- subventionen som »en direkte Vinding for Selskabet«. Om de kunde faa en lignende Ordning, vilde deres Planer kunne føres ud i Livet. Den daværende Indenrigsminister paaviste imidlertid med al ønskelig Klarhed det urigtige i denne Bevægelses Grundlag, og Overenskomsten forandredes saaledes, at Staten, foruden at refundere Selskabet de er- lagte Bropenge og betale 50,000 Kr. om Aaret, forpligtede sig til at yde i............................................................................mili»»ii111iiiiiiil............IIIiiiiiiiiuiiiiiiiiiiiiimmi 47