Det Forenede Dampskibs-Selskab
Aktieselskab 1866-1926

i i iiiiiiiiiii ii iiii IIIi i i ii ■ ■wiwanw Maal at optage denne gamle danske Fart og igen forbinde Sydeuropa med Østersøen. 1 1883 paabegyndte det derfor sin Middelhavsfart, i hvilken oprinde- lig seks Baade blev indsat. Fra Italien og Sicilien lastede Skibene til at begynde med via Antwerpen hjem til Kjøbenhavn og Østersøen og derfra tilbage i samme Rute. Efterhaanden blev alle vigtigere Havnes byer i Italien, Sydfrankrig og Spanien optaget i Ruterne, og i 1866 bort- faldt Antwerpen — som en Følge af en rigelig Godstilgang til Østersøen — som regelmæssig Anløbsplads. Uden Konkurrence forløb Indarbej- delsen af Farten ikke, men med sejg Udholdenhed holdt Selskabet sig fast i de nye Virkefelter, og i 1887 blev Lissabon og Oporto inddraget som en Del af Middelhavsruterne. Som et medvirkende Led i denne store Udvidelse af Selskabets Rutenet — hvortil ogsaa Havre var kom- met — fulgte, at de mere lokale Ruter til og fra Kjøbenhavn samtidig forøgedes, saaledes at de Haand i Haand med de større udenlandske Ruter arbejdede hen til at virkeliggøre Tanken om Kjøbenhavn som en Stabelplads for Østersøen. Forsøgsvis begyndte Selskabet i 1882 enkelte Rejser imellem Antwer- pen— Kronstadt—Sct. Petersburg i Anledning af, at sidstnævnte By var blevet forbundet med Kronstadt gennem en Søkanal tilgængelig for store Skibe. For den, der saa fremefter, viste der sig mange Muligheder, og Selskabet udvidede derfor med det samme sin Østersøfart. At holde fast ved Libau i samme Udstrækning som hidtil, var ikke længere nød- vendigt, da Trafiken, som tidligere omtalt, var i stadig Tilbagegang. Det gjaldt om stedse at følge med i den handelspolitiske Udvikling og have Øjet aabent for alle Fremtidsmuligheder. Først sluttedes en Overenskomst med tyske transatlantiske Rederier, gaaende ud paa, at »Det forenede Dampskibs-Selskab« fra alle Havnene ved Østersøen og i Skandinavien kunde medtage Gods, der blev oms ladet i Antwerpen til Brasilien, La Plata, Indien, Østasien og Australien og omvendt. Konnossementerne var gennemgaaende, og Fragten be- stemt paa Afsendelsesstedet. Dette Arrangement viste sig praktisk, og Aaret efter sluttedes derfor Kontrakt med to Selskaber, som sejlede paa Rhinen; man forpligtede sig gensidigt til gennemgaaende Fragter 50