Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
86 sort Havejord. De ommeldte Sogne have en betydelig Deel Engbund, men ulige fokdeelt i Henseende til Mængde og Godhed. Rigeligst forsynede ere Gjorlose Sogn og Byerne Herlov og Fre- erslov, som have Deel i den under Navn af Attemose bekjendte Ettgstrcekning, foruden at mange Hovedlodder indeholde megen, ofte selv alt formegen Engbund, naar den, som oftest, horer til den magre. De fleste Overdrevsbeboere mangle Engbund, og hvad de have deraf, pleter at være maadelig. Den bedste Eng- strækning her findes, Attemoscn, lider betydelig af skadeligt Vand, saasnart kun lidt mere end sædvanlig Negn falder om Sommeren, og ligeledes paa de Vesten for den beliggende Enge og lavere Jorder har den herigjenttemlobende Aa gjort megen Skade i tidligere Aar, og nu atter i de sidste tvende. Desuden er Af« gravningen af Vand fra Agrene, hvor derimellem liggende Moser og Engdrag ofte forvolde megen Suurhed, ikke overalt tilborli, gen foretagen, og i det Hele kan man derfor sige om disse Sogne, at betydelige Strækninger, saavelsom mange enkelte Steder, lide af skadeligt Vand endnu, medens andre Jordbrugere ere næsten ganske frie for det. Dette Streg indeholder mange Marker, som for et halvt Aarhundrede siden for en stor Deel endnu vare be, voxne med Skov og Krat) men der ere faae Steder, hvor dette nu erkjendes ved Jordens ydre Udseende; dog gjore Bønderne i de Skoven nærmest liggende Byer endnu stedse en Forskjel imellem Indjorden og Skovjorden, hvor længe Skoven endog, med Und- tagelse af endeel Ellekrat i adskillige Moser, allerede har været forsvunden, uden at mindste Spor deraf fuldes mere. Beliggenheden af disse Sogne er vel ujævn, men paa de fleste Steder neppe til den Grad, at man kan henføre den til det bakkede, og hoie Puncter findes her ikke, naar uudtages Konge, horen i Lystrup-Kobbel og enkelte flere Bakker der omkring. Imidler- tid feiler det paa enkelte Steder heller ikke paa temmelig betydelige, og ofte selv steile. Skrenter mod Soer, Damme, Moser ogAalobene. Resten afHerredet strækker sig i vestlig Direction indtil Roes- kildefjord, indbefattende Sognene: Slangerup, Hjorlunde, Oppesundby, Udesundby, Grcese og Sigerslovvester. Dette Skrog indeholder af de bedste Jorder, Amtet har, og i det Enkelte betrag- tet, stige mange deraf til en meget hoi Bonitet, men i det Hele