Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
sort Havejord. De ommeldte Sogne have en betydelig Deel
Engbund, men ulige fokdeelt i Henseende til Mængde og Godhed.
Rigeligst forsynede ere Gjorlose Sogn og Byerne Herlov og Fre-
erslov, som have Deel i den under Navn af Attemose bekjendte
Ettgstrcekning, foruden at mange Hovedlodder indeholde megen,
ofte selv alt formegen Engbund, naar den, som oftest, horer til
den magre. De fleste Overdrevsbeboere mangle Engbund, og
hvad de have deraf, pleter at være maadelig. Den bedste Eng-
strækning her findes, Attemoscn, lider betydelig af skadeligt Vand,
saasnart kun lidt mere end sædvanlig Negn falder om Sommeren,
og ligeledes paa de Vesten for den beliggende Enge og lavere
Jorder har den herigjenttemlobende Aa gjort megen Skade i
tidligere Aar, og nu atter i de sidste tvende. Desuden er Af«
gravningen af Vand fra Agrene, hvor derimellem liggende Moser
og Engdrag ofte forvolde megen Suurhed, ikke overalt tilborli,
gen foretagen, og i det Hele kan man derfor sige om disse Sogne,
at betydelige Strækninger, saavelsom mange enkelte Steder, lide
af skadeligt Vand endnu, medens andre Jordbrugere ere næsten
ganske frie for det. Dette Streg indeholder mange Marker, som
for et halvt Aarhundrede siden for en stor Deel endnu vare be,
voxne med Skov og Krat) men der ere faae Steder, hvor dette nu
erkjendes ved Jordens ydre Udseende; dog gjore Bønderne i de
Skoven nærmest liggende Byer endnu stedse en Forskjel imellem
Indjorden og Skovjorden, hvor længe Skoven endog, med Und-
tagelse af endeel Ellekrat i adskillige Moser, allerede har været
forsvunden, uden at mindste Spor deraf fuldes mere.
Beliggenheden af disse Sogne er vel ujævn, men paa de
fleste Steder neppe til den Grad, at man kan henføre den til det
bakkede, og hoie Puncter findes her ikke, naar uudtages Konge,
horen i Lystrup-Kobbel og enkelte flere Bakker der omkring. Imidler-
tid feiler det paa enkelte Steder heller ikke paa temmelig betydelige,
og ofte selv steile. Skrenter mod Soer, Damme, Moser ogAalobene.
Resten afHerredet strækker sig i vestlig Direction indtil Roes-
kildefjord, indbefattende Sognene: Slangerup, Hjorlunde,
Oppesundby, Udesundby, Grcese og Sigerslovvester. Dette Skrog
indeholder af de bedste Jorder, Amtet har, og i det Enkelte betrag-
tet, stige mange deraf til en meget hoi Bonitet, men i det Hele