Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

87 nedsættes de betydelig ved de ogsaa her ofte forekommende mindre gode, og undertiden endog maadelige Strækninger. Imidlertid er den leerblaitdede Jord paa de fleste Byers Marker overvejende, og næ- sten overalt træffer man Leer som Underlag paa meget store Strækninger, uden idelig at afbrydes ved Sanden. Ploie- laget har, ved Dyrkning fra umindelige Tider, paa mange Ste- der samlet en saadan Mængde Muld, at Jorden alene derved alle- rede er stegen til en betydelig Godhedsgrad, endog der, hvor Sanden overvejende. Foran i Godhed, for en stor Deel frembragt ved Dyrkning — thi Sognets ovrige Jorder ere, efter deres oprinde- lige Beskaffenhed, ei ringere—ftaae Slangerup Byes Indjorder, som paa mange Steder i Fedme, Udseende og Skjorhed ligne gammel Havejord. De prpdes soedvanligst med fortrinlige Afgrøder. Over- drevet, for faae Aar siden endnu en uopdyrket fælles Græsmark, maa- deligt, skarpt sandet, stenet, hoit og bakket, er pletteviis taget under driftig Cultur, og stiger Aar for Aac, men det kan aldrig blivetilDet, som Markjorderne ere; thi Grundbeskaffenheden staaer langt under disses, i Overlaget saavelsom i Underlaget. Endeel af Hjorlunde Sogn, hvor ellers ogsaa mange lette Strækninger forekomme, næsten hele Oppesundby, en betydelig Deel af Udesundby Sogn, enkelte Strækninger af Græse, og li- gesaa af SigerSlovvester, have Jorder, som ei ftaae tilbage for dem i Slangerup Sogn, og hist og her kunue sættes foran. Stræknin- gen langs Roeskildefjordcn, for Storstedeel bakket, indeholder vel af og til lette Jorder, men meget ofte temmelig stærkt lerede. Lette Jorder har, foruden Slangerup Overdrev, ogsaa Hjorlunde Overdrev og nogle af denne Byes og Skjenkelsoes Ind- og Udlodder. Engbund mangle de fleste Gaarde i disse Sogne ikke; men over- flødig Hoavl have kun faae. Af skadeligt Vand lide nogle til Bure So, og især de til Hagerup So stødende Torvemoser og Enge, og deraf frem for andre Oppesundbyes og Hagerups betyde- lige Torvemoser, ligesaavel som Engene paa, enkelte Steder ved Aalobet herfra til Udesundbymolle, hvorimod denne Aa i de tids ligere terre Aar ofte næsten ikke havde Vand til Kreaturene engang*). *) Efterår dette er nedskrevet, er denne Aacs overstc Strækning fordybet betydelig, til Gavn baade for Iordeierne og for Mollen, der ellers ofte har savnet Vand.