Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

106 fremkomme og foranledige nye og maaskce storre Ddelæggelser, end de foregaaende. Men da vi vel uden noiere Prøvelse, blot af Det, vi daglig see, kunne antage, at saadanne Sandmasser, som paa den ene eller den anden Maade opstige fra Havet, ikke strap og paa engang vilde blive bevægelige, men forst efter i længere Tid at have henligget ubedcekkede og udsatte for Solhede, ikke nacrelige mere for Hoivandets Bølgeslag, saa vide vi ogsaa, at under Bedblivelse af det Offentliges øjeblikkelige Opmærksom- hed paa denne Gjenstand og de dermed forbundne forebyggende Forholdsregler, Sandmasser, opdyngede ved Stranden, vilde lade sig binde lettere og sikkrere, end de have været at binde for næ- sten et Aarhundrede siden, da de allerede vare fordeelte overDa- le og Bakker i betydelig Afstand fra Havbredden, hvor vi endnu maae have etvaagent Die med dem; og trygge, formener jeg der- for, kunne vi med Hensyn til vore Efterkommere see Fremtidens Virken ved disse Strandbredder imode, foruroligende kun, naar det Offentliges Opmærksomhed, efter Aarhundreders uforstyrrede Gang, maaffee lod sig inddysse, ligesom Beboernes, naar Erin- dringen om fjerne Forfcedres Skjebne har tabt sig. 5. Hornsherred. Hornsherred danner en Halvo imellem Jssefjorden og Roes- kildefjord, og er saaledes paaAmtet selv ganffe uden landfast For- bindelse med det Dvrige deraf. To smaae Der, den ene Effilds- oen i Roeskildefjord, den anden Ours, noget betydeligere, i Jssefjorden, Dsten for Lammefjorden, hore, foruden nogle ubety- delige Holme Sonden for denne Dog paa flere Stederved Kysten, li- geledes til dette Herred. Disse Holme, som ganffe eller for endeel ved hoit Vand hore til Havets Bund, og som, ligesom Herredets øvrige lave Strandbredder for den storsteDeel benyttes til Græsning, berøres et videre, men de beboede Der vil komme under særskilt Betragtning. Herredet frembyder stor Forffjellighed med Hensyn til Jordbund og dens Beliggenhed. Dets overste Deel, Iægerspriis Gods, begyn- der i Norden med meget lette Sandjorder, som ofte neppe ville give Agerdyrkeren hans deri nedlagte Sæd igjen. Den staaer for en stor Deel kun lidet over Flyvesanden, uden dog, med Undtagelse af ganffe faae Steder, som gjsre Overgangen dertil, at kunne sættes