Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

107 i denne Classe. Som Underlag, især i lavere Mosestrcekninger, forekommer Leret vel undertiden, ogsaa gives der Bakker, hvori det udgjor Ploielaget, og Mergelen i forffjcllig Skikkelse, under- tiden meget stærkt kalkholdende, træffes ganske nær Overfladen; wen dette er kun Undtagelser fra det Almindelige paa Halvøens notdligste Spidse; thi Sanden er detHerskende baade i Plorelaget og i dets nærmeste Underlag, og ffjondt de smaae, for for det Meste med El bevoxne Mosehuller, ofte ligge paa Leer, stjondt Lev- ninger af kolossale Egetræer udi Nordskoven hentyde paa et rigt Leerunderlag paa de Steder, som have frembragt dem, saa indeholde de storre lavt og jcevnt beliggende Strækninger, hvoraf der findes betydelige paa Bondermarkerne, Vesten for Nordskoven, næsten aldrig Andet, end Sand til Underlag. Disse lavtliggende StrcekningersOverfforpe har— fsrend Cul- tur formedelst Forbrænding havde forvandlet den — paa de fleste Steder været en torvagtig Masse, af Udseende som de fleste Torve- mosers vegetabiliske Overlag, en tætVæv erfNodder med bruun, meget let, men dog ikke egentlig svampagtig Torv imellem. Banderne her kalde den Aluljord, og Under denne Benævnelse er den bekjendt i Omegnen. Navnet kommer af den hule Lyd, den giver, især i Torke og Varme, naar man gaaer, rider eller ^lorer paa den. I hvormcget denne tilfældige Egenskab endog har givet Anledning til forskjellige Meeninger, saa forklarer Sa, gen sig meget let, naar man med Opmærksomhed betragter disse Strækningers forskjellige Jordlag. Da Huuljorden spiller saa skor en Rolle i Icegerspriis SkovboeresAgerbrug, saa vil det ikke være paa urette Sted, nærmere at omhandle den ber. Overfforpen er, som omforklaret, en torvagtig Masse, som i sin naturlige Tilstand, foruden en Ubetydelighed af Grcesspirer, kun frembringer meget kort, tynd Lyng og andre paa torvagtig Bund sædvanlige Baxter. Den bærer aldrig Seed efter uforbe- redt Opploining, men lader de deraf imellem Furene opkomne Spirer henvisne, medens Plovstrimmelen i uforraadnet Tilstand henligger som dod Masse, i forraadnet som consistens- og vægtlos Muld. Tykkelsen af denne Skorpe, Det, man egentlig giver Be- nævnelsen Huuljord, er meeft 5—7 Tr., dog aftager den indtil 2 —5 og stiger indtil 10—12 Tommer. Den er der, hvor den sindes.