Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
i denne Classe. Som Underlag, især i lavere Mosestrcekninger,
forekommer Leret vel undertiden, ogsaa gives der Bakker, hvori
det udgjor Ploielaget, og Mergelen i forffjcllig Skikkelse, under-
tiden meget stærkt kalkholdende, træffes ganske nær Overfladen;
wen dette er kun Undtagelser fra det Almindelige paa Halvøens
notdligste Spidse; thi Sanden er detHerskende baade i Plorelaget
og i dets nærmeste Underlag, og ffjondt de smaae, for for det
Meste med El bevoxne Mosehuller, ofte ligge paa Leer, stjondt Lev-
ninger af kolossale Egetræer udi Nordskoven hentyde paa et rigt
Leerunderlag paa de Steder, som have frembragt dem, saa indeholde
de storre lavt og jcevnt beliggende Strækninger, hvoraf der findes
betydelige paa Bondermarkerne, Vesten for Nordskoven, næsten
aldrig Andet, end Sand til Underlag.
Disse lavtliggende StrcekningersOverfforpe har— fsrend Cul-
tur formedelst Forbrænding havde forvandlet den — paa de fleste
Steder været en torvagtig Masse, af Udseende som de fleste Torve-
mosers vegetabiliske Overlag, en tætVæv erfNodder med bruun,
meget let, men dog ikke egentlig svampagtig Torv imellem.
Banderne her kalde den Aluljord, og Under denne Benævnelse
er den bekjendt i Omegnen. Navnet kommer af den hule
Lyd, den giver, især i Torke og Varme, naar man gaaer, rider eller
^lorer paa den. I hvormcget denne tilfældige Egenskab endog
har givet Anledning til forskjellige Meeninger, saa forklarer Sa,
gen sig meget let, naar man med Opmærksomhed betragter disse
Strækningers forskjellige Jordlag. Da Huuljorden spiller saa
skor en Rolle i Icegerspriis SkovboeresAgerbrug, saa vil det ikke
være paa urette Sted, nærmere at omhandle den ber.
Overfforpen er, som omforklaret, en torvagtig Masse, som
i sin naturlige Tilstand, foruden en Ubetydelighed af Grcesspirer,
kun frembringer meget kort, tynd Lyng og andre paa torvagtig
Bund sædvanlige Baxter. Den bærer aldrig Seed efter uforbe-
redt Opploining, men lader de deraf imellem Furene opkomne
Spirer henvisne, medens Plovstrimmelen i uforraadnet Tilstand
henligger som dod Masse, i forraadnet som consistens- og vægtlos
Muld. Tykkelsen af denne Skorpe, Det, man egentlig giver Be-
nævnelsen Huuljord, er meeft 5—7 Tr., dog aftager den indtil
2 —5 og stiger indtil 10—12 Tommer. Den er der, hvor den sindes.