Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
i
meget tynd, næsten kun enVævafRsdder, hvorimod dens mderste
Deel, hvor den staaertil betydelig Tykkelse, er mere los, smuldren-
de og uden tilstrækkelig Cohcesron til at- kunne benyttes som
Torv, hvortil derimod Gronsvcerlaget stundom anvendes. Un-
der denne Skorpe kommer et Sandlag, scedvanligst 3 å 5 Tr. tykt;
dernæst Sand, som indeholder Jerndele, ofte til den Grad sam-
menbundne dermed, at den kan opbrækkes som fast Steenmasse af6-
10 Tr. Tykkelse, altsaa Al, ofte kun stærkt farvet, men blod. Sjæl-
den staaer det jernholdende Sand liae under Huuljorden, det
uheldigste Ti i fælde for dens Opdyrkning. Under det kommet
atter Sand, meget forfkjellig af Farve og Udseende fra Jernsanden.
Om end denne ikke er af den bindende, og uagtet ogsaa i bi in ofte
findes Tegn til at Jerndele have gjennemtrængt den, gjor dog det
egentlige jernholdende Sandlag meest et tydeligt og kjendeligt Afsnit.
Overfforpens forommeldte Lyd, Anledningen til Benævnelsen,
kommer deraf, at den losner sig formedelst Torke og Barme mere
eller mindre fra Sanden, i det den efter Tørvejordens Natur, naar
Fugtigheden uddunster, indsvinder. Vintervæden bevirker vel,
ar begge Dele nogenledes forbinde sig igjen, men dog aldrig fuld-
kommen, hvorimod Bandets Frpsen mellem det tættere Iecnsand-
lag og Overskorpen atter bevirker Adskillelse, som saaledes bliver
permanent; men den hule Lyd er stærkere i Torke, end naar Jor-
den om Foeaaret er vanddrukken. Dog findes ogsaa Steder,
hvor Huuljordett — thi Benævnelsen vedbliver ogsaa her — ikke
lyder huult; men ved Undersøgelse vil man sinde afvigende Jord-
beskaffenhed i Underlaget, især at det torvagtige og Sandlaget ere
nærmere forbundne; oste mangler ogsaa detjernholdende Sandlag,
hvilket imidlertid efter de Landmænds Forklaringer, som have ar-
bejdet meest i den foranbeskrevne Jord, ikke har stor Indflydelse paa
Jordens Frugtbarhed, efterat være omskabt til Agerjord, da de
paastaae at faae ligesaa god Sæd paa jernsandigt Underlag, naar
det nærmeste Sandlag under den ved Brændingen tilintetgsdrte
Huuljord kun ikke er tyndere end 4 — 6 Tr. Opdyrkningen
skeer nu uden Undtagelse ved Brændingen eifOverskorpen, og fore-
kommer saaledes under Besvarelsen til det 7*‘ Sporgsmaal: her
altsaa kun saameget endnu, at, skjondt adskillige Lodder afIergers-
priises Skovbsnders bestode indtil over een Fjerdedcel as den saakaldte