Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
108 i meget tynd, næsten kun enVævafRsdder, hvorimod dens mderste Deel, hvor den staaertil betydelig Tykkelse, er mere los, smuldren- de og uden tilstrækkelig Cohcesron til at- kunne benyttes som Torv, hvortil derimod Gronsvcerlaget stundom anvendes. Un- der denne Skorpe kommer et Sandlag, scedvanligst 3 å 5 Tr. tykt; dernæst Sand, som indeholder Jerndele, ofte til den Grad sam- menbundne dermed, at den kan opbrækkes som fast Steenmasse af6- 10 Tr. Tykkelse, altsaa Al, ofte kun stærkt farvet, men blod. Sjæl- den staaer det jernholdende Sand liae under Huuljorden, det uheldigste Ti i fælde for dens Opdyrkning. Under det kommet atter Sand, meget forfkjellig af Farve og Udseende fra Jernsanden. Om end denne ikke er af den bindende, og uagtet ogsaa i bi in ofte findes Tegn til at Jerndele have gjennemtrængt den, gjor dog det egentlige jernholdende Sandlag meest et tydeligt og kjendeligt Afsnit. Overfforpens forommeldte Lyd, Anledningen til Benævnelsen, kommer deraf, at den losner sig formedelst Torke og Barme mere eller mindre fra Sanden, i det den efter Tørvejordens Natur, naar Fugtigheden uddunster, indsvinder. Vintervæden bevirker vel, ar begge Dele nogenledes forbinde sig igjen, men dog aldrig fuld- kommen, hvorimod Bandets Frpsen mellem det tættere Iecnsand- lag og Overskorpen atter bevirker Adskillelse, som saaledes bliver permanent; men den hule Lyd er stærkere i Torke, end naar Jor- den om Foeaaret er vanddrukken. Dog findes ogsaa Steder, hvor Huuljordett — thi Benævnelsen vedbliver ogsaa her — ikke lyder huult; men ved Undersøgelse vil man sinde afvigende Jord- beskaffenhed i Underlaget, især at det torvagtige og Sandlaget ere nærmere forbundne; oste mangler ogsaa detjernholdende Sandlag, hvilket imidlertid efter de Landmænds Forklaringer, som have ar- bejdet meest i den foranbeskrevne Jord, ikke har stor Indflydelse paa Jordens Frugtbarhed, efterat være omskabt til Agerjord, da de paastaae at faae ligesaa god Sæd paa jernsandigt Underlag, naar det nærmeste Sandlag under den ved Brændingen tilintetgsdrte Huuljord kun ikke er tyndere end 4 — 6 Tr. Opdyrkningen skeer nu uden Undtagelse ved Brændingen eifOverskorpen, og fore- kommer saaledes under Besvarelsen til det 7*‘ Sporgsmaal: her altsaa kun saameget endnu, at, skjondt adskillige Lodder afIergers- priises Skovbsnders bestode indtil over een Fjerdedcel as den saakaldte