Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

109 Huuljord, derdog nu kun hist og her antroefses Levninger deraf i dens oprindelige Skikkelse, og at det saaledes forvandlede Jordsmon, uagtet reen Sand med Levningerne af den brændte torvagtige Over- skorpe til Ploielag, og mere eller mindre jernholdende, undertiden til eu steenagtig Masse bunden Sand til Underlag, er blevet deres bedste Agerjord, hvor jeg har seet fortrinlig Rug, god rod og især fortrinlig hvid Klover, den sidste ganske almindelig fremkom- mende af sig selv efter Brændingen, og hvergang den atter udlægges > hvorimod Sanden i hoiere Beliggenhed, hvor dette torvagtigeOver- lag ikke i forrige Tider, da disse lavere Strækninger upaatvivlelig have været, forst Havets Bund — som Muslingskaller og selv smaae Ravstykker i Sanden over det jernagtige Lag bevidne— og dernæst en flad Sump (Torvformationens Periode), har kunnet danne sig, for det Meste staaer tilbage for hine, og sjælden giver saa gode Afgrodcr, som dette nu med den brændte Huuljordsfforpe blandede og deraf stærkt farvede, tilMuldsand forvandlede Jordsmon. Den her omhandlede Jordart, som forekommer overalt, men sjcel- den i saadan Udstrækning, sompaa Iægerspriis Godses forommeldte Strækning, maa man ikke forvexle med den mere i det Sorte fal- dende, federe Mosejord, Elletræets sædvanlige Hjem, hvor vel ogsaa Sand, meniigesaa oste Leer findes til Underlag. Ogsaa der- af antrceffes paa Iægerspriis Gods, og paa dens Hovmarker findes store saadanne Strækninger, forvandlede til de« bedste Agerjord og de skjonneste Klover- og Græsmarker. Men ogsaa her forekom- wer af og til samme Jordskorpe, som den npsomhandlede, og da bruges ligeledes dens Forbrænding ved'MosernesOpdyrkning; men tillige mergles og gjodes saadanrie Strækninger, hvorved de, især naar Underlaget er Leer, have meget forud for Skovbondernes Huuljordsstrækninger. Med Uttdtagelse af, at Iægerspriis Hovedgaardsjorder have mindre af den forhen beskrevne saakaldte Huuljord, men betydeligt af de sidst ommeldte Moser og lavtliggende raae, for Storstedeel nu underDyrkniilg værende og tildeels allerede ganske omstable Stræk- ninger, hvor Sandunderlaget ofte falder mere eller mindre leer» blandet, og hvor selv hyppig findes Mergel i ikke betydelig Dybde, falde de flcste Marker kun lidet bedre, ettd de nordlig og ostlig der, lilgrændsende Bonders; thi næsten overalt finder man en meget