Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

110 let Sandjord, hvorpaa vel ved god Behandling kan frembringes god og selv fortrinlig Nug, men hvor de paafolgendeAfgrøder ikke altid lonne anvendt Flid og medgaaede Omkostninger. Sonden for Hovedgaardens Marker ligge forst Neder- og Overdraaby, hvis Jorders Beskaffenhed ligner Hovedmarkernes; thi ogsaa her sindes blandt letsandede Sletter og Bakker vel bedre og temmelig stærkt muldede, men sjælden leerblandcde Jorder. Mulden synes at tiltage i det Sonden herfor liggende Gierlov Sogn, men Leer findes her ogsaa kun sjælden. Gierlovs sydlige Marker, mere endnu Torslov, og i mindre Grad ligeledes de tvende vestlige Byer i dette Sogn, havde Afgrøder, selv af Byg, ZErter og Klover, som uden Undersøgelse vilde have lader formode gode Leerjorder, især naar man veed, at Scedeskiftet her langtfra ikke er godt, men derimod udtcerende. Sandens rige Muldlag paa store Strækninger i dette Sogn, som er meddeelt det af Naturen, — tbi det staaer ofte langt dybere, end Plo- ven nogensinde hacnaaet,— maa ene tilskrives den Vedholdenhed, hvormed den lønner Agerdyrkerens saa ofte urigtig anvendte Flid. Saaledes troer jeg, at uagtet Sanden paa hele Jcegerspriis Gods er dominerende i Ploielaget saavel som i Underlaget, Jordens Bonitet i dctHele dog ftiger betydelig, og temmelig qradviis, fraNord modSyd- Jcegerspriis Gods har endeel Bakker fra Gierlov By af nordlig, hvorimellem dog den betydeligere Deel af Jorderne hen- ligge i jævn Udstrækning. Med Undtagelse af ubetydelige Hoider kan hele den sydlige Deel ansees for et jævnt og fladt Land, som endog strækker sig langt over Godsets Grændse. Side Jorder forekomme ikke hyppig, uden de forhen ommeldte Huuljordsstrcek- ninger, som dog for endeel ikke ere vanskelige at faae tørlagte, og de betydelige Moser paa Hovmarkerne, som Tid efter anden ved Cultur forvandles til Agerjord og, engang istandsatte, og Vandgrofterne vedligeholdte, maae henregnes til den bedste. Den øvrige Deel af Hornsherreb er mcerkelig forffjellig fra Jcegerspriis Gods; thi vel har ogsaa Sanden her i det Hele Overvægten, men Leer forekommer langt hyppigere i Ploielaget og som nærmeste Underlag. Den ostre Deel af Herredet, hvoraf Selso Gods indtager det Meste, har meget gode og oste stærkt le- rede Jorder, dog ikke heller her i den Mængde, at den kan gjore