Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
127 At Soerne havde, og tildeels endnu have mindre Vand end for, har, foruden i tørre, varme Sommere og sncefrie Vin- tre, sin Grund ogsaa deri, at især under Torke og Varme Vand- spejlet stedse formindskesved de fra Siderne sig udbredende Sump- voexter, som under lav Vandstand synlig tiltage allevegne, hvor Soernes Bund indeholder fed Mudder« Dette sidste forøger sig ogsaa, hvor gode Agerjorder hælde brat til Soen, eller hvor mange Bække udgyde et ofte muddret Vandt dem, hvorved altsaa Vand- massen, som aftager fra Oven og fra Siderne, ogsaa mister fra lieden, idet-Bassinet bliver fladere. Saaledes aftager Vandet stedse i alle Soer, endog uden at Udgravning finder Sted; men deraf folger ikke, at det engang ganske vilde forsvinde, ligesom man seer mindre Vandsteder forsvinde ved Tilgrocning. Evigva- rende er den Kredslob, hvorefter Vandet stedse falder til Jorden igjcn, og her vil det aldrig mangle Beholdninger, hvori det sam- ler sig, ind^y det aflober i Havet; thi Jordens Overflade tilbyder ingen Planjlrg ingen Vandafledninger kunne fore til en fuldkommen Tørlægning af alle Fordybninger, som ei heller ville jævne sig, om vi end i vore Tanker Udtrække Tiden over det, Mennesket er istand til at fatte. At Vandmassen i Soerne havde aftaget under Torken, maatte imidlertid ei alene Ulskrives denne. De, især for 8 til 10 Aar siden,- da det gjaldt for Landmanden ved Dristighed at redde sig af den, denne Classe almindelig truende Undergang, saa hyppig foretagne Tørlægninger af Ager, Eng og Mose, havde den be- tydeligste Indflydelse paa Soerne; de vilde have havt den, om end Torken ei siden var stegen til det Ualmindelige. Den uudgravede Mose giver Wintcrvandet og Sommerens Skylleregn langsomt fra sig igjen, og Soerne have Tillob af saadanne Moser endnu længe efter at Sneen er smeltet, eller den atmosphæriske Væde har ophort. De udgravede Moser derimod afgive deres Vand ligcsaasnart næsten, som de faae det, og So- erne modtage dette Tillob for det Meste, naar de allerede ere fyld- te til deres Flaademaal eller deres naturlige Aflobshoide, hvor- næst der ovrige bortløber uden Nytte for den tilkommende Tid, hvor Tillobet af de udgravede Moser ophorer næsten ligesaasnart som Regnen, Ligesom altsaa uudgravede Moser danne lrgcsaa-