Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
At Soerne havde, og tildeels endnu have mindre Vand
end for, har, foruden i tørre, varme Sommere og sncefrie Vin-
tre, sin Grund ogsaa deri, at især under Torke og Varme Vand-
spejlet stedse formindskesved de fra Siderne sig udbredende Sump-
voexter, som under lav Vandstand synlig tiltage allevegne, hvor
Soernes Bund indeholder fed Mudder« Dette sidste forøger sig
ogsaa, hvor gode Agerjorder hælde brat til Soen, eller hvor mange
Bække udgyde et ofte muddret Vandt dem, hvorved altsaa Vand-
massen, som aftager fra Oven og fra Siderne, ogsaa mister fra
lieden, idet-Bassinet bliver fladere. Saaledes aftager Vandet
stedse i alle Soer, endog uden at Udgravning finder Sted; men
deraf folger ikke, at det engang ganske vilde forsvinde, ligesom
man seer mindre Vandsteder forsvinde ved Tilgrocning. Evigva-
rende er den Kredslob, hvorefter Vandet stedse falder til Jorden
igjcn, og her vil det aldrig mangle Beholdninger, hvori det sam-
ler sig, ind^y det aflober i Havet; thi Jordens Overflade tilbyder
ingen Planjlrg ingen Vandafledninger kunne fore til en fuldkommen
Tørlægning af alle Fordybninger, som ei heller ville jævne sig,
om vi end i vore Tanker Udtrække Tiden over det, Mennesket er
istand til at fatte.
At Vandmassen i Soerne havde aftaget under Torken, maatte
imidlertid ei alene Ulskrives denne. De, især for 8 til 10 Aar
siden,- da det gjaldt for Landmanden ved Dristighed at redde sig
af den, denne Classe almindelig truende Undergang, saa hyppig
foretagne Tørlægninger af Ager, Eng og Mose, havde den be-
tydeligste Indflydelse paa Soerne; de vilde have havt den, om
end Torken ei siden var stegen til det Ualmindelige.
Den uudgravede Mose giver Wintcrvandet og Sommerens
Skylleregn langsomt fra sig igjen, og Soerne have Tillob af
saadanne Moser endnu længe efter at Sneen er smeltet, eller den
atmosphæriske Væde har ophort. De udgravede Moser derimod
afgive deres Vand ligcsaasnart næsten, som de faae det, og So-
erne modtage dette Tillob for det Meste, naar de allerede ere fyld-
te til deres Flaademaal eller deres naturlige Aflobshoide, hvor-
næst der ovrige bortløber uden Nytte for den tilkommende Tid,
hvor Tillobet af de udgravede Moser ophorer næsten ligesaasnart
som Regnen, Ligesom altsaa uudgravede Moser danne lrgcsaa-