Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

128 mange Reservoirs for de storre Vandbeholdninger, saa afgive de forsvarlig udgravede ikke andet end en Vandledning, til hastig at tilfors dem de af Atmosphæren nedfaldende Fugtigheder. At endog Kilderne ikke, i det Hele tagen, kunne være saa vandrige efter Udgravningen som for, hvor enhver Mose var en næsten stedsevarende Vandbeholdning, synes iøjnefaldende; thi om end de fleste deraf ligge ovenfor de betydeligere Mose- og Engstrækninger, bvis Afgravnings altsaa ikke kan have umiddel- bar Indflydelse paa dem, saa faae de dog deres Vand fra hoiere, oste langt bortliggende Steder, saa at Mosernes Udgravning her, og overalt Jordens Torlægning maa have betydelig Znd- flydelse paa de Kilder, som staae i Forbindelse med det Torlagte. Har altsaa Agres og Enges Tørlægning, Mosers Udgravning, Soers og Dammes Afledning, forbunden med en temporair at- mosphcerisk Torke og Varme, og den under begge befordrede Til- groening af en betydelig Deel af de os forblevne SMs Overfla- de, medens deres Bassin, formedelst Bundfald af det Tillobende, mere og mere har fyldt sig, i en betydelig Række Aar saavel for- mindffet Vandbeholdningernes Mængde og Indhold, som og la- det Vandet i de Tilbageværende synke betydelig: saa opstaaer det ligesaa vigtige Sporgsmaal, om Tiltagen i atmosphcerisk Fug- tighed er istand til at erstatte dette Tab. Enkelte vaade Somme- re og sneerige Lintere, som faldt i den seneste torve Periode, kunde det il.e t i I Be tydelighed, og saaledeö vilde dette Sporgs^ maal endnu have henstaaet ubesvaret, til Foruroligelse for mange af Udgravuingens Fiender, havde ikke disse sidste to Aar uimodsigeligcn afgjort Sagen til Fordeel for Tørlægningen. Næsten ti Aars Torke og kuu to Äars Væde, og vi staae Fare for at drukne, for- di vi under hine bleve efterladende med Hensyn til Vandgrofter- nes Vedligeholdelse, og forsomte dette nyttige Arbejdes Fortsættel- se. Vel have en stor Deel af de forhen utilgoengelige Enge og Moser vunden en saadan Fasthed, at de aldrig ville blive til Hænge- dynd mere, hvoraf de for for endeel bestode; ei heller er ben fald- ne Snee og Negn istand til at skaffe det tilbage, som Soertte bave tabt ved Tilgroetting; men en næsten ligesaa hoi Vandstattd, som nogensittde for, sindes t Soerne og Dammene, og de torlag- te begynde at fylde sig igjen med Landmasser, som have odelagt