Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
132 man illers har brugt til at lægge over Riset, er opraadnet- bringen Forffjel forhaanden tagerman hvad man har, men tree* der den lose Jord lidt sammen efterhaandcn, og fylder al den opkastede Jord paa Grøften igjen, for at ingen Rende siden skal vise sig. 8. Aabne Vandledninger lade sig (uden ved særegne Indretnin- ger maaflee) et forene med dækkede, saaledes at de sidste ffulde modtage et Vandtillob igjennem en deri anbragt Aabnirig* Dette tilmuddrer og stopper saaledes den dækkede Vandledning for Alt, hvad der kommer oven for Aabningeu, hvor der da danner sig et Væld. 9. Ledes den til Dækning bestemte Groft igjennem betydeligere Huulninger, hvor den ikke, efter Vandfaldet, kan faae den be- horigeDybde, maa der opfyldes ved Grøften, efteratden er dækket, hvis fil saadan Fordybning skal lages med under Ploven. For det Meste kan dette imidlertid undgaaes derved, at man træk- ker Grøften igjennem een afHulningens høiere Udkanter, hvilket er det Rigtigste, om derved end opstaaer en noget længere Linie. 10. Kildevæld, som falde i Vandlobct, gaacs rigtigst i nogen Ak- stand forbi, og tilledes dernæst scerstilt. De igjeunemgraves med saa mange og saa dybe Grøfter, at Vældet sætter sig til aldeles fast Bund, inden der opereres videre. 3. Hvorledes er Clünatet? tort, fugtigt, koldt, luunt re.? Danmarks lunefulde Climat antages tilstrækkeligen at være bekjendt, og derfor indgaaes et i almindelige Betragtninger over det, til Sammenligning med det, der hersker paa den Plet, vi be- finde os paa, og findes ejendommeligt kun for den. Hverken de tvende sidste kolde, vandrige, eller de længer tilbageliggende