Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

133 terre og for endeel varme Sommers; hverken Sneemasferne, som i enkelte Vintre ere nedfaldne af Atmosphceren, eller den torre jævne Kulde, andre have udmærket sig ved, betegne vort Elimat. Vore Foraar characteriseres ved Kulde og Tørke, efter kortvarende, ofte meget tidlig allerede sig visende, blide Dage; Esteraaret ved stadigt, ofte indtil i November Maaned vedva- rende skjont og blidt Veirligt. Selv en October, som denne (1829) i dens Midte, hvor en uhort Sneemasse under Iis og Storm lagde sig over grønne Marker og lovbeklædte Skove, sønderknu- sende de endnu i Vaarens Farve klædte vilde Træer, de med Pomonas Fyldhorn prydede Frugthaver, indviende Floras spce- deste Born, som, uden at ane deres Skjebne, paa vore Blom, sterbede smilede Vinteren imode, til tidlig Dod, har ikke kunnet overvælde vort Efteraars Unde, som, efter i fulde 5 Dage at have vceret indhyllet i Vinter, blidtstraalende atter har lokket Hjordene paa Marken og Sangfuglen til Skoven, hvor et ei forstyrret Grønt endnu vedligeholdt Mindet om en alt for kort varende Vaar. Sommerens Characteer er Torke og Varme indtil den Tid, hvor Astronomen forst betegner dens Begyndelse, men hvor i det virkelige Liv Baaren længe allerede har af- blomstret; Hede og Efteraeirskulde, Regn og tort Veir, lune og stormfulde Dage afvexlende i dens ovrige Tid. Vinteren er sjælden vedvarende streng. Selv de saakaldte strenge have visittok kun faae Uger at fremvise med en Kulde over 8 til 10 Grgder R., og 1-8 har jeg i 28 Vintere kun oplevet een ene- ste Nat; men flere Gange fteeg Kulden indtil 15 og 16, dog stedse kun kortvarende. Vinteren indfinder sig sjælden hos os ret længe for Aarets Slutning, og den efterladne Land- maild, saavelsom den vindskibelige, har for det Meste Lcilig- hed, den forste til at indhente det Forsomte, den sidste til at udfore mangt Nyttigt endnu. Dog tor man et med Sikkerhed stole derpaa; thi vi have ogsaa oplevet uafbrudt Winter fra Midten af November til Midten af April. Med Undtagelse af Vaaren, hvor de ostlige Vinde for det Meste herje — og det ofte efter at tidligere, langt blidere Dage allerede have klædtMark, HaveogSkov i denneAarstids yndig, be Smykke—ere indtil den strcengere Vinter de vestlige hyppigst, og