Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
135 i Juni, kom sig ganske af sin Beskadigelse, medens den sildig saaede, da endnu spæde Seed, ei kunde forvinde den. Hosten varierer meget i Henseende til Tiden, og medens r Aar den fjortende Octobers Snee bedækkede umeiede Sæde- marker, har jeg oplevet, at Ubetydeligt var ude mere i August- maanedens forste Uge. Hverken den geographiske Breddes ringe Forskellighed, ved en Afstand fra Nord til Syd af i det Hoieste 6 Mile, eller For- skjelligheden af Elevationen over Havet, hvis Maximum ikke udgjor over 200 Fod omtrent, kan have synderlig Indflydelse paa Climatet. Men uimodsigelig bevirker Beliggenhed, med Hensyn til Exposition, en Forfkjel. Omgivet af Havet paa de tre Sider, er Amtet i dets nordvestlige Udkant iscer langt ublidere, end i detIndre og ved den ostlige Kyst mod Sundet, uagtet For- aarets strcenge Dstenvind falder umiddelbart herpaa. Ei heller taale Havvindene fra Kattegattet, og de, som komme over Sun, det, nogen Sammenligning, og ligesom Nordvesten, selv i vort sydlige Nabolands langt mere bestyrtede Sletter, viser sig næsten ved hvert enkelt stagende Træ som den barste Himmelegn, li- gesaa er ogsaa i det nordøstlige Sjælland denne Side unægte- lig den meest Udsatte, og paafaldende frodig trives mange Bax- ter under Lee fra den, især Skovanlceg af Træer, som ei ho- re til de baardkore. Paa den tidlige Groesvoext har derimod Læ fra Dsten en umiskjendclig veldædig Indflydelse udi saadanne Aar, hvor de terre Dstenvinde herse. Sæd, hvor frodig den endog i dens speedere Ungdom fremvoxer i beskyttet Beliggenhed, gavnlig iscer under Foraarels Torke og Blæst, trives — sum- marisk efter dens Livs hele Periode, og efter et Gennemsnit af de forskjellige Veitligsforholde fra dens Nedlægning til dens Indhostning — Upaatvivlelig bedst i fri Stand; thi den inde- lukkede, i omplantede smaae Vænger f. Ex., stader Kjærne- sætningen og Indhostning. Men langtfra er det, jeg derved vilde erklære det Læ for siadeligt, som et med Skove eller betydelige Skovstrimler, i storre Afstand gjennemskaaret Land yder Markfrug- terne. Ved, for et Aarh und rede siden, at have lagt en Plan til Udskift- ningen i Nordsjællands Skovegne, med Hensyn til Lee efter en større Maalestok, kunde man ei alene have dannet en storDeelaf