Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

136 bette Amt langt mere endnu, end det allerede er Tilfældet, til een af Europas yndigste Pletterj man vilde derved ogsaa have virket betydeligt paa Climatet; og ikke faa ofte bleve vi nu maaffee mindet om, at man med Skovkrandsen omkring vore Boliger havde berovet Landstederne deres fljonneste Pryd, saavel scm deres eneste Skjerm mod en nordlig Himmel; ligesom Nord- kystens bedste Bærn mod Havvindene forsvandrved Nedfældningen af Skovene paa Kattegattets Bredder. Skjondt Frederiksborg Amt, mod Nordvesten nu næsten ganffe ubeskyttet ved Skove, er udsat for Havvindenes fulde Indflydelse, kan denne Himmelegns Virkning hos os dog ei sammenlignes med den i de. Nordsoen nærmere liggende Provindser. Selvpaa Frederiksværks Gods og i Hornsherred seerman, atSceden i Nærheden, as Stranden ei alene ikke lider betydeligt af Climatet, man finder selv Frugttræer ftodigen fremvoxe, hvor mau blot har gi- vet dem saameget Læ, at Vinden ei umiddelbart brækker sig paa dem. At der ved Jægerspriis, paa en mager Sandhoide, som Be- viis paa et strengt nordvestligt Climats fordærvelige Indflydelse, fremvises et Par Lindetræer, der med deres Grene ligesom flygte fra Nordvesten og soge Skjuli modsatRettting, beviser intetAndet, end hvad man veed i Forvejen: at Nordvesten ei er uden Virk^ ning hos os, at Linden horer til de kjelne Træer og desuden suffer en god muldet Jordbund -stedet for den klare Sand, hvor- paa man har sat dem her. Paa Jyllands Vestkyst vilde disse Træer under lignende Stand maaskec ei have levet ti Aar!__I Bøgeskovene, selv i det Indre af denne Provinds, dræbes næsten al Vegetation i de nordvestlige Udkanter,' og hvo som vilde ned- fælde de her, ofte paa en Bredde af 50 og flere Alen, i halvfor- lorret Tilstand, udvendig fra betragtet, neppe noget Liv visende, forknyttede Træplanter i en ung tilvoxende Bøgeskov, vilde lede Dod og Ddeleeggelse frem til dens Hjerte, og, hvor skjon oq kraftfuld Skovens Indre endog ku-lde være, efterhånden see den forsvinde. Jeg henviser til Dronninglund, til Villestrup og er, hvor jeg under mine Forretninger der, er bleven tilstrækkelig nok bek/endt med hine Vestlaudes Climar og dets Virk- ning, r det mindste paa Skovene, for med fuld Overbeviisning at kunne sætte vort Clrmat langt foran hiint. Ogsaa i vor Egn