Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

137 maa man omhyggeligen vogte sig for, at blotte Skoven mod Nordvesten, dog især kun den udvoxne og til Læ vante, for ikke at give Stormvindene Magt over den. Den unge kan, i ett passende Jordbund, opvoxe ret frodig, ogsaa mod Besten, selv hvor Havvinden umiddelbart falder derpaa. Den ydre Rand vil vel holde sig lavere, men, under ellers ei ugunstige Forhold, faaer den hverken den aldeles forknyttcde Vcrxt, eller det afsvedne Udseende, som det er Tilfældet hist. Gilleleies lille Bøgeskov paa Sjællands nordligste Punct og mange andre Steder afgive Beviset, at vort Climat, i det Mindste mod den nordvestlige Himmelegn, er langt mindre ublrdt, end det nord- lige Jyllands. Derimod staaer^det betydeligt tilbage mob det syd- lige Sjællands, hvor Nordens og Vestens Barskhed bliver bræk- ket ved foreliggende betydelige Landstrækninger; og saaledes troer jeg, for saavidt mit Ophold paa begge Steder har givet mig Lejlighed til at iagttage det, at, med Hensyn til Vesterhavets Virkning paa Hertugdømmerne, det sydlige Sjællands Climat endda staaer foran disses, hvorefter man vistnok kommer ril den Slutning, at vor Egn ei staaer langt tilbage for Hertugdømmerne, hvis Climat, efter de Iagttagelser, jeg i tidligere Aar har gjort, næsten kun med Hensyn til Græsset og Havevcexter syntes at ud- vikle en tidligere Vegetation. Skoven udspringer ikke eller ubety- deligt tidligere, og ei heller pleier man at være længer frem med Scedehosten, end hos os, nnar Skovegnene uildtages, som, paa Grund af en sildigere Tilsaaening paa mange af de mindre opdyrkede Jorder, næsten altid staae 8 — 10 Dage tilbage. Ligesaa giver Sjællands Efteraar ei alene ikke efter for Danmarks sydlige og Tydfllands dertilstodende nordlige Provindser, jeg troer ncestett, det staaer foran i et stadigt vedholdende godt Veir; hvilket maa tilskrives Vesterhavets umiddelbare Paavirkning paa de syddanske Provrndser og det gamle Sachsens Vestlande.