Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

x At der gives Egne, hvor Tingen kan have et andet Udseende, nægtes ikke. Hvor der haves endnu mere Jord til Hartkornet, end her; hvor den ligger adsplittet, en Deel deraf langt fra Gaar- den, og ubeqvem til at drives herfra; overalt, hvor Omstændighe- der finde Sted, som de, vi ere blevne bekjendte med i og Z;6e Stykke af disse Bidrag: der kunde delvist ofte være gavn- ligt for Individuel, saavel som for Staten, at een eller anden Eiendom blev udstykket over Groendsen af det i Almindelighed Foreskrevne; men dertil kan erhverves speciel Tilladelse, og BaaN« det er altsaa ikke trykkende. Ei heller tor man see paa Tin- genes øjeblikkelige Stand alene. Nu staaer Agriculturen paa mange Steder meget lavt. Kun-faae Agerdyrkere af Bonde- standen ere maaskee skikkede ril at forestaae store, vidtløftige Avls- brug. Sjælden har man seet god Fremgang, hvor flere Bon- dergaarde ere komne i een Mands Hænder, og ofte har Armod og Ruin af forhen velhavende Bonder været Folgen af Eien- dommens Forstørrelse. Mangen Bondegaard fan vistnok an- sees for, at være for stor med Hensyn til Eicrens Evne, Ind- sigt og Dristighed, og dens Udstykning vilde maaskee fore til Jordernes bedre Opdyrkning. Men Tiden skifter Eiere; og Liden, stulde man haabe, maatte ogsaa i Agriculturens Stand bevirke Fremgang. Derfor bor den nærværende Periode ikke tillade, at alle Bondergaarde udstykkes indtil det Smaalige, og saaledes berøve sig selv Middelet, til at kunne danne godeAgerdyr- kere, istand til endog at forestaae et større Landbrug, Efterslægten derimod Landsteder, hvorpaa den krafligen kunde virke for sig og for Staten. Ikke heller er det uvigtigt forAgerdyrkningen, saavelsom forSani» fundet, at dersindes Bondergaarde af den Størrelse, atogsaaDyr- kere uden for Bondestanden kunne sinde deres Udkomme der- paa. Ei, at jeg stulde holde det for en Gevinst, at den ikke tit Landmand Opdragne eller til Arbejdet Vante i Nodens Time griber efter en Bondegaard som sidste Stav; men gavnligt for Agriculturens Fremme vilde det være, dersom dygtige unge Land- mænd udenfor Bondestanden bleve Eiere af Bondergaarde, hvorpaa de kunne bcstaae; lykkeligt for Statens Samfund, dersom Mange da kastede sig i Agerdyrkningens Arme, istedetsor, af