Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

147 Slanget paa Næringsvei, i Videnskabernes, ligegyldigt om An- Ice9 og Lyst dertil er forhaanden, eller et, ikke altsaa for Vi- denskabernes Skyld og af den indre Drift dertil, men for en- gang, efter mange i harmfuld Forventning henbragte Aar af den bedste Ungdoms Kraft — at finde Brod! Men hvor kunde i Fremtiden en Mand udenfor Bondestanden falde paa at bestemme sine Born til Landvæsenets Fag, uaar næ- sten ingen Gaard mere var forhaanden, hvorpaa en driftig Mand kunde finde en passende Virkekreds og Gjengjceld for sin Stræben; naar de alle vare omdannede til ubetydelige Par- celstcder, hvilke det har mange Vanskeligheder atter at samle til et Heelt. Jeg mener ikke, at Agerdyrkerne udenfor Bondestanden skulle fore med sig til Bondegaarden de mange Fordringer paa Livet, som gjores af hoiere Stænder, ei Middelstandens — i Nærheden af Hovedstaden — til Forfærdelse stegne Artraa efter, at ville folge den hoiere Stands Maade at leve paa, overalt hvor fremmedt Die kan stue det. Disse indbildte Goder for- maaer endog den største Bondegaard ei at række. Men stal den dannede Landmand fole sig lykkelig under sit Arbeides tunge Byrde, stal Agerdyrkningens Opkomst have en Støtte 1 Harn, da maa han ikke vcere tvungen til, foruden at adlyde Skriftens Bud: under Ansigtets Sved at cede sir Brod! sirax ganffe at give Slip paa Alt, hvad især aandeligen har hcevet ham over Bonden; paa enhver finere Følelse, paa den Styrt- ning, i arbejdsfrie Minuter, ene og fri kor raae Omgivel- ser, at vove et Aandedrcet. Dette kan han ikke paa en Jord- ejendom under en almindelig, god Bondegaards Størrelse. Men hvor vilde en saadan have været nt finde i Fremtiden, ^rsom Udparcelleringerne vare gaaede frem, som de begyndte, i rum Jnd vedbleve hos os, saa kort allerede efter Eiendoms Meddelelse! Forordningens 2ict Bud, at der ei maa gives Parcellerne tnindre, end Td. Land Normaljord, finder alminde- lig meget Bifald. Her istemmcr jeg ikke ubetinget. Parcel- ler, af Størrelse som vore Huuslodder, fode Dovenskab - overalt, hvor Jorden ikke er meget god, hvor altsaa ikke do*)