Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
150 i ■ dede fra en Guard, som var for stor til dens datidige Dyrkers Evne, Indsigt eller Dristighed; hvilke fraskilte mindre Lodder da ofte modtogeen bedre Behandling, end for. Især vandt saa- danne, som kom i Hænder paa Folk, der strax bebyggede dem i thi da holdtes Besætning derpaa, og Jorder gjodedcs, som under den forrige Eier nok aldrig vilde være komne dertil. Men Overskud afProductionen kunde her ikkeblive; thi selv ved de storre Parcel- ler opflugede Hestene Alt, og af den Grund ere Mange efter faae Aars Forlob atter nedsunkne til storre Afmagt næsten, eud for under Bonden, hvor Udjorderne mindre bleve fordrevne, end forsomte, hvorimod ved den lilbagekomne Parcellist for det Me« ste begge Dele skete. Andre Parceller kom i tilgroendsende Jordbrugeres Hænder, og her fandt sædvanlig en stedmoderlig Behandling Sted, ofte fordi man ikke havde i Sinde at beholde detKjobte ret længe, men blot attraaede en temporairNytte deraf, og et fordeclagtigt Salg ved Leilighed; ofte fordi den tilkjobte Jord laae for assides til at medtages under regulair Driftog Gjodnings- folge. Din kom her altsaa til at pvove Ud-og Dverdrevsjordernes sædvanlige Skjebne, stedse at benyttes uden Erstatning. Men unægtelig traf man, for endeelAar tilbage, ogsaa mange Parcellister i Velstand, som kjendeligen gik over paa Jordloddernes Drift og Kraft, og Enkelte saadanne sees endnu. — Men for det Meste ere velhavende Parcellister nu kun i Egne, hvor Torvehandelen blomstrer og er istand til at erstatte Tabet, som Hcstehold paa smaae Lodder nodvendigviis ellers maa medfore. Ofte forstørrede faa# danne Parcellister deres Jordbrug med leiet Jord, eller blot ved at leie Hestene paa Græs, og Vinterfoder skaffede de ligeledes andensteds fra, saa at Qvægholdet ikke led; og da kom Gjod» ningsoverftuddet Jordlodden tilgode. Alt dette kunde Torvehan- delen afholde. Men Mosen udtomtes hos Mange, og desuden sank Torveprisen saaledes, at kun ftor Dristighed, under An- vendelse af en Jordejendoms indre Kraft, kunde drage Fordeel af denne Industrie. Hos de smaae Lodsejere, hvor Jordbrugets in- dre Kraft ei formaaede at vedligeholde Fabrikation og Handel, gik det tilbage, og unægtelig findes stor Fattigdom og elendig Jord, brug siden en halv SneesAar hos mange Parcellister; hvilket endnn vil tiltage, naerr i Torvehandelens Egne Moserne forst tcent ere