Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
i ■
dede fra en Guard, som var for stor til dens datidige Dyrkers
Evne, Indsigt eller Dristighed; hvilke fraskilte mindre Lodder
da ofte modtogeen bedre Behandling, end for. Især vandt saa-
danne, som kom i Hænder paa Folk, der strax bebyggede dem i
thi da holdtes Besætning derpaa, og Jorder gjodedcs, som under den
forrige Eier nok aldrig vilde være komne dertil. Men Overskud
afProductionen kunde her ikkeblive; thi selv ved de storre Parcel-
ler opflugede Hestene Alt, og af den Grund ere Mange efter faae
Aars Forlob atter nedsunkne til storre Afmagt næsten, eud for
under Bonden, hvor Udjorderne mindre bleve fordrevne, end
forsomte, hvorimod ved den lilbagekomne Parcellist for det Me«
ste begge Dele skete. Andre Parceller kom i tilgroendsende
Jordbrugeres Hænder, og her fandt sædvanlig en stedmoderlig
Behandling Sted, ofte fordi man ikke havde i Sinde at beholde
detKjobte ret længe, men blot attraaede en temporairNytte deraf,
og et fordeclagtigt Salg ved Leilighed; ofte fordi den tilkjobte Jord
laae for assides til at medtages under regulair Driftog Gjodnings-
folge. Din kom her altsaa til at pvove Ud-og Dverdrevsjordernes
sædvanlige Skjebne, stedse at benyttes uden Erstatning. Men
unægtelig traf man, for endeelAar tilbage, ogsaa mange Parcellister
i Velstand, som kjendeligen gik over paa Jordloddernes Drift og
Kraft, og Enkelte saadanne sees endnu. — Men for det Meste
ere velhavende Parcellister nu kun i Egne, hvor Torvehandelen
blomstrer og er istand til at erstatte Tabet, som Hcstehold paa smaae
Lodder nodvendigviis ellers maa medfore. Ofte forstørrede faa#
danne Parcellister deres Jordbrug med leiet Jord, eller blot ved
at leie Hestene paa Græs, og Vinterfoder skaffede de ligeledes
andensteds fra, saa at Qvægholdet ikke led; og da kom Gjod»
ningsoverftuddet Jordlodden tilgode. Alt dette kunde Torvehan-
delen afholde. Men Mosen udtomtes hos Mange, og desuden
sank Torveprisen saaledes, at kun ftor Dristighed, under An-
vendelse af en Jordejendoms indre Kraft, kunde drage Fordeel af
denne Industrie. Hos de smaae Lodsejere, hvor Jordbrugets in-
dre Kraft ei formaaede at vedligeholde Fabrikation og Handel,
gik det tilbage, og unægtelig findes stor Fattigdom og elendig Jord,
brug siden en halv SneesAar hos mange Parcellister; hvilket endnn
vil tiltage, naerr i Torvehandelens Egne Moserne forst tcent ere