Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

151 udtsmte, og de swaae Lodseiere da see sig tilbageførte kilderes Avlsbrug alene. Dog finde vi ogsaa Parcellister, som flane sig talelig godt igjennem i Egne,hvor Torvehandelen ikke betyder meget eg hvor ei heller synderlig Lejlighed gives til, ved Fragt at gjore He- Rcne indbringende. Efter saadanne Exempler maa man imid- l"tid kun soge der, hvor en gvd og ei for lille Jordlod er til- falden Parcellisten; thi en uforholdsmæssig Bekostning, med Hen- syn til Heftehold, vil stedse være den Klippe, hvorved de fleste smage Jordbrugs Opkomst strander, naar Hestene ei kan gjores indbringende paa anden Maade. For kort at sammenfatte Svaret paa det foreliggende Sporgs- tvaal, troer jeg at kunne sige: Udparcelleringen har i det Hele deels forøget Folkemængden, deels givet Leilighed til dens jæv- nere Fordeling og Beboernes taaleligere Existents, end for, da de vare indskrænkede til det langtfra ikke saa store Antal Huse i Bonderbyerne, hvor de tildeels altsaa forbleve sammendpngede. Familie paa familie, under eet 2ag. Men den har tillige hos den jorddrivende Huusmand i hoi Grad formindsket Arbeidslyst. — Fremdeles har Udparcelleringen, r det Hele tagen, forøget Heste- og kvæghold, men virket skadelig paa begge, med Hensyn til Q.va- litet; og, hvad det forste angaaer, uimodsigelig m edfort Natio- naltab; ei at omtale dette Huusdyrs umenneffelige Behandling i vor Egn, som i Særdeleshed udgaaer fra de smaae Jordbrugere, der ville eller maae holde Heste og ei kunne fode dem. Hvad Dyrk- ning angaaer,da har Udparcelleringen virketgavnligpaa den enePlet, Medens den har havt stadelig Indflydelse paa Iren anden. Om det Ene eller det Ändet er overvejende, er ei godt at fvare afgjorende Paa; thi mangen maadelig og tilbagekommen Bonde staaer ved Tiden afforknyttede Parcellister, begge med lige slet dyrkedeJord- ledder. Men see vi hen .paa Fremtiden, med det Haab, at Agerdyrkningen ei stedse ffulde blive stauende paa det lave Trin, hvorpaa vi ikke kunne nægte, at den, summarisk betragtet, end- 1111 ^artcr hos Bonden; betragte vi Byrderne, som hvile paa Bondergaardene, og som, om end mod Godtgjorelse afParcellisten, t'vg, i det Dieblik de fordres, for en stor Deel ene af Hovedpar- cellcn ffulle afholdes; tænkevi osKrsq og fjendtlig Invasion, hvor- imod ældre og nyere Historie viser, al intet Land kan gjore Regning