Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

190 derlaget, som ofte er Leer eller Mergel, paa andre ufuldkom, ment Planeerploven foevncc detHele, og derved bliver Affen, som ofte paa een Plet ligger meget tykt, paa andre tyndt, mere for, deelt. Dernæst tages disse Moser med under samme Behand- ling, som dettovrige Deel afBrakmarken, hvori de ligge, — un- der Gjodning og Mergling, efterat dette siden Schcefergaardens Udflytning og disse Markers særskilte Behandling har fundet Sted. For derimod er ofte anvendt Brænding uden Gjodning, og nogle Afgrøder meget vel lykket Seed ere tagne derefter. Siden her gjodes og tildeels ogsaa mergles, vinder man ei alene nogle Afgrøder, hvorimellem undertiden Naps; men ved derefter at udlægge Moserne med Klover og Græs, ere de oasaa blevne for- vandlede til ypperlige Enge og Sletter, som med Hensyn til Afgrøden langt overgaae det Meste af de øvrige, længer under Dyrkning værende Jorder. Foruden disse Exempler paa Jordskorpens Forbrænding ere kun to andre mig bekjendtc, — det enepaa Gaarden Catharinelpst i Bir- kerod, hvor den skete paa et Par Tander Land torveagtig Eng, hvoref- ter avledes gode Turnips, Havre og Reigræs. Engen stal der- efter have givet langt storre Afgrøder, end for. Det andet fandt Sted paa Waldemarslunds Embedsjorder i Tikjob Sogn. Her skete den efter den i Groningen brugelige, vedet, i Aaret 1817, af det Hollandske paa Tydfl oversat lille Skrift*), til offentlig Kundskab komne Omgangsmaade, hvorefter kun om- trent Halvdelen afJordens ved Raspning optagne Grønsvær kom- mer til Forbrænding. Resultatet var med Hensyn til Jordbundeils Beskaffenhed og Beliggenhed paafaldendepaafaldende Forskjcllen imellem den Seed, som frembragtes efter Brændingen, og den, der forcfandtes paa en liden Deel af samme Mose, hvor der ved Paa, kjorsel af fast jordsmon var anvendt langt mere, uden at opnaae andet, end en nodtorftig Havreafgrode, medens det efter Gronin- gernes Anviisning behandlede Stykke af Mosen var prydet med *) Darstellung der unter Benennung Noppen in der Provinz Gröningen erfundenen und gebrauchten Methode, durch das Feuer leichte und erschöpfte Gründe in reiche Kornfelder und in üppiges Grasland umzuwandekn. Lüneburg 1817.