Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
191 fortrinlig St. H. RuH. Jordsmonnet, hvorpaa dette Forsog blev gjort, var af torveagtig Beflaffenhed, for Storstedeel let eller svampet, og bevoxet med Mos, Lyng og andre Mosevæxterz Be- liggenheden derhos saa lav, at dengang jeg saae og noie under- søgte denne maaskee Tr. Land holdende omskabte Jordplet, Gurresoes Band paa enkelte Steder gik et Stykke ind i de imellem Rugagrene, trukne Grofter. byngens Afbrænding paa udyrket Jord, hvoraf især Amtets osiligeDeel havde en stdr Mængde i den forste Snees Aar efter Ud- skiftningen, er stedse brugt, og ffeer end^nu paa de faae Steder, som endnu have saadan Lyttg. For detMeste saaes Boghvede efter Brændingen, som ofte bliver taalelig god,' dernæst gjoder Rug; me, get god, naar ei spares paa Gjodning. Paa enkelte Stedererman bleven ved at tage endnu een Halm efter Brændingen uden at gjode, og har derved sat Jorden meget tilbage. Hvor hastig raae lyng- bevoxne Jorder kunne bringes i Kraft, med eller uden Anvendelse af Brænding, har Helsingoer, Hillerød og Slangerup Overdrev, samt mange andre Steder givet adskillige Exemplerpaa; men hvor lidet Brænding bidragertil saadanne Jorders Istandsættelse, naar man derefter ei anvender Kraft, især Gjodningskraft, ved den paafolgende Dyrkning, bevidne langt flere Steder. Skulde der endnu være Noget at tilfoie dette Sporgsmaals Besvarelse, saa kunde det maaskee komme i Betragtning, at Ad- stillige i og ved Slangerup i de senere Aar have udkjort Kartof- feltoppene paa Engene, overstroet disse saa tykt dermed, at Ior- den næsten er skjult, ladet dem ligge, indtil de om Foraaret ece blevne torre, hvorpaa de sammenreves og bortfortes igjen. Man vil have bemærket betydelig foroget Græsvcrxt paa de Pletter, hvor dette anvendtes. Det er indlysende, at især de affaldende Blade, som forraadne paa Engene, mane have Virkning som Gjodning; men ffulde Toppene, hvilket er det sædvanlige Tilfælde, vedOptag- ntngen allerede have været trufne afFrost, ogBladcne visnende af- falde under Optagning, Paaloestting m. v., da ville de tørre Stilke hn’e ^or ^ihtte. Ere derimod Toppene ved Optagningen endnu fuldkommen grenne, kuttdc de vel være af storre Nytte som m*9 afgave de engang Foder til 20 Ho- Sagc. Men aldrig vilde jeg tilraade, at asflaae