Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

194 og derhos efter Gaardens Størrelse 2 eller 4 dygtige Stude, kunde alt Arbeide forrettes, uden i Torvehandelens egentlige Egne. Huusbonden havde sine to Heste, hvormed han kunde bringe Soeden til Torvs og forrette andre længere Kjorseler; Tjenestekarlen kunde ofte i Førstningen gaae i hans Sted, for ei strax at afskrcekkes ved, blot at være tilbagefort til Studene, Huusmanden og Daglejeren derimod bleve Studenes egentlige Foresatte, og saaledes vilde Tingen snart komme i Gang, naar blot en Deel af Venderne, om end ikke Fleertallet, samti- dig forenede sig om at indfore dem som Trcekkedyr. Vore ostlige Naboer bruge dem almindelig til Markarbeide, og for adskillige Aar siden, da en ei ubetydelig Handel fandt Sted med dem imellem Skaane og Sjælland, kunde man med Lethed have forsynet sig med arbejdsvante Stude; en vigtig Ting der, hvor Sagen forst stal bringes i Gang, for at ikke baade Huusbonden og Tjenestefolkene skulle blive kjede deraf under de forste Forsog. 9. Hvordanne ere Arbejdsredskaberne? Erkjendes Svingplovenes (de saa- kaldtc engelske Ploves) Fortrinlighed ? Ere de nyere arbcidsparende Redskaber bekjendte og benyttede? Frederiksborg Amts forskjellige Egne afvige meget i denne Hen, seende. For 20 til 30 Aar siden var den sjællandske svære Hjul- plov, for Storstedeel endda med Træløb, den ganske alminde» lige, og Svingploven forekom kun af og til hos enkelte Land- mænd uden for Bondestanden. Dog varede det ikke længe, forend den blev mere bckjendt, hvortil den Beredvillighed, hvor- med det kongelige Stutteries Bestyrer udlaante nyere Arbeids- redffaber til Bonder, som vilde prove deres Brug, eller tage Model deraf, bidrog meget. Saaledes saae man for 25 Aar siden allerede Svingplove hos enkelte Bonder i Omegnen af Fee-