Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
195
derlksborg, hvor man daglig havde deres Brug for L>ie. Ikke
mmdre bidroge paa Hirschholm og Cronborg Amt fremmede
g ldyrk.re, pnæ sidste Sted især Englændere og Skotlændere,
til denne Plovs stocre Udbredelse. Resultatet med Hensyn til
lrkttingen paa Nutiden har imidlertid været forffjelligt. Frei
^eriksborg Amtsdistrict, > hvor Svingploven i Førstningen syntes
og efter LUmelighed kunde ventes, at udbrede sig meest, er
ikke alene gaaet mindst frem; paa enkelte Steder kunde maaskee
s-ges, at man er gaaen tilbage, og ffjondt en Deel af Venderne,
yaa nogle Strog selv de fleste, have Svingplove, seer man dog
»det Hele ikke een saadan i Brug mod 5 Hjulplove; ja paa mange
Lteder horer det til Sjældenhederne at træffe nogen af de forste
t Marken, hvortil imidlertid i det sidstafvigte Foraar de ved sildig
Llntervcede saa yderst tunge Jorders vanskelige Behandling bi-
drog endeel. Det Modsatte er Tilfældet paa Hirschholms Amt
hvor jeg under mine Reiser oste en heel Dag, uagtet samme
jordbunds beska ffen hed med Hensyn til en langvarig Vinter og
->cede, ikke traf paa mere end nogle faae Hjulplove, medens
Svingplovene vare overalt i Gang. Cronborg Amts ostlige
&gn giver t denne Henseende ikke eller ubetydeligt efter for Hirsch-
holm,- men i den vestlige, saasom i Tibirke, Veiby, Blistrup og
Ramløse Sogn, traf jeg ligeledes meest paa Hjulplove, dog selv
her lkke noer saa hyppig, som i Frederiksborg Amtsdistricts fleste Eg-
ne. Paa Frederiksvcerks Gods, i hvis Midte vort forste Fabriksted,
som stedse har leveret en Mængde Svingplove, bruges Hjulploven
langt hyppigere, og hiin sees kun paa enkelte Bonders Marker.
Horusherred staaer maastee meest tilbage i den ommeldte Hen-
seende, uagtet jeg dog ogsaa her af og til har truffet Svingplove
hos Bønderne. Ingensteds, selv ikke paa de større Gaarde,
troer jeg, at den findes som almindeligt Redskab, uden paa Jce-
gerspriis Hovedgaard. Hvor fuldt Hoveri bestaaer, seer man
desuden næstcn kun Bøndernes Plove paa Marken.
Hjulplovene, hvor disse endnu ere i mere eller mindre Brug, ere
af forskjellig Størrelse og Construction. Troeploven, den nemlig,
som har kun Lagernet og Skjoeret men ikke Lobet og Sulen af
^ern, ces sjælden mere, da Jernplovene, som ogsaa efterhaanden
have cgyndt ar misteNoget afderes forrige Tyngde ogplumpeBvg«
(130