Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

204 Ryddejern havde, i Skovegnene, for næsten hver Bonde, ligesaavelsom Jernstang til Stenes Opbroekning m. v. Torvespader gjordes meget gode i mange Egne; men nu, da man næsten aldrig ffjcerec Torv mere, men ælter Massen, paa* sees ikke mere saa meget deres lette Dannelse. 10. Ere der raae og udyrkede Jorder? optages disse til Dyrkning? Paa hvad Maade, under hvilken Serdfolge og med hvad Held? Har- man, forsaavidt Opdyrkninger have været foretagne, uden at staae i Forbindelse med allerede organiserede Avlsbrug, brugt Heste eller Stude som Arbeidsdyr? og har man til Besætning valgt fornemmelig Qvæg eller Faar? Tif det i forste Afdeling Forekomne have vi seet, at kun lidet af uopdyrkede Jorder er tilbage mere, skjondt paa mange Steder i Skovegnene træffes saadanne, som ere mere eller mindre raae endnu. Den femte Afdeling har fort til nærmere at indgaae i d'sse Jorders Opdyrkning. Ved den Ubetydelighed, som her fin- des tilbage deraf, kunde dette Sporgsmaal derfornæsten forbigaaes uden videre Omhandling, end den Anmærkning, at ingen fast Regel har fundet Sted ved deres Opdyrkning, men at dette næ» sten altid er fleet i Forbindelse med andre Avlsbrug, undtagen der, hvor i forrige Tider Huusloddev bleve afsatte paa de raae Overdrevs. Afbrænding af Lyngen, hvor den var saa hoi og tæt, at man ellers ikke godt kunde ploie Jorden, forudgik sæd- vanligst, og Dyrkning af Boghvede, Rug i Gydning, samt H^re, ved bedre Jorder vel ogsaa Byg, var det meest i Brug værende i forste Omgang; sædvanligst strap ester Brændinaen men underriden ogsaa forst eet eller to Aar senere. Den videre Drift rettede sig efter Jordens Beskaffenhed og efter Dyrkernes Evne og Indsigt, eller ester locale Omstændigheder. Raae Jor-