Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

205 decs Opdyrkning paa Bandernes Lodder, for saavidt de ei vare lyngbærende, men af bedre Beskaffenhed, blot besatte med Jord« stode og Krat, hvoraf der ofte forekom, ffele ved at rydde og op, brække dem til Havre, som sædvanligst toges to eller tre Gange, dersom Jorden kom i Drift med Jndjorden; men var det Til» loegslodder, eller Udjorder paa Hovedlodden, fordomte til, aldrig at blive gjodede, saa noiedes man ei dermed, men blev ved at tage Havre, saalcenge man endnu kunde gjore Regning paa et Par Fold over Udsæden, hvornæst man lod dem ligge, for atter at samle Kræfter til ny Mishandling. Saaledes har jeg kjendt og selv eiet Jorder, som efter forste Rydning, uden Gjodning eller Hvile, havde maattet boere 6 Gange Havre. De til Rydning og Opdyrkning kommende Jorder, som laae beqvemme til at forenes med Loddens bedre, eller til en bedre Behandling bestemte Deel, maatte vel ogsaa forst give 2—3 Gange Sæd uden Gjodning, men da bleve de indlemmede unter den Sædfolge, fom de øvrige Indjorder havde; hvorncest altsaa alle de Dyrkningsforskjcllig- heder indtraadte, som i det Forrige ere anførte al finde Sted hos Agerdyrkerne. Heldigt Udfald havde Opdyrkningen af de bedre morder stedse (til den Grad, som Jorddrift og Indretningen tillod det), hvor de opdyrkede Jorder kom i en bedre Agerdyrkers Hæn- der, som ei forst, efter det Foranforte, benyttede dem, indtil det Sidste af deres oprindelige Kraft var aftvunget dem; uhel- digt nok var det, hvor de ryddede Jorder i en Række af et Par Snese Aar havde maattet prove Overdrevsloddernes Skjebne hvilke, efter i saamange Aar og under saamange aftvungne Af- grøder ikke en eneste Gang at have faaet Gjodning, ere afkrcef, tede li! det Pderste og sene at faae istand igjen. Med hvad Held eller Uheld Opdyrkningen af de umådeligere Overdreve, ved de derpaa bosatte Huusmændsfamilier, er skeet, derom erhandlet ved Udskiftningen og Udparcelleringen. At Stude hverken bruges nu, eller, med sjældne Undtagel- ser for, hvor de fleste Opdyrkninger fandt Sted, ere anvendte dertil, uden af Een og Anden til Steens Tilkjorsel til Gjcer- der m. v., er ogsaa forhen allerede anmoerket; ligesom af det her nfølte fremgaaer, at Besætningen ei fortrinsvits har kunnet