Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

206 være, hverken Hornqvceg eller Faar, men begge Dele i Forening, saaledes som det ovrige Avlsbrug fordrede det. Hvor ubetydeligt der, efter det Forommeldte, end er til- bage af uopdyrkede Agerjorder i de fleste Egne, saa sindes der dog paa enkelte Steder i Frederiksborg, Cronborg og Hirschholms Skovegne endnu mange uasryddede Eng- og Mosestrækninger, hvilket ligeledes t ffmte ^lfdeling nærmere er angivet. For en halv Snees Aar siden begyndte man især i mange Egne af Fre- deriksborg Amtsdistricts nordlige Deel, med Kraft at rydde, og deels ogsaa at opploie Moserne. De tørre Sommere vare dette Arbeide gunstige; thi Vandet tabte sig blot ved liden Afgroftning- Man tog her sædvanlig tre Gange Havre og lod Jorden da atter ligge, med mindre Moserne for stedse agtedes forenede med Ager- jorden. Men disse opdyrkede Mosestrækninger have paa de fleste Steder, ved forsomt Vedligeholdelse af Vandafledni'ngsgrofterne, i disse sidste to Aar aldeles skuffet Dyrkerens Haab, og selv der, hvor Grøfterne blevc oprensede, have Vandmasserne er uden Sæ- dens storre eller mindre Tilintetgjorelse kunnet aflobe. En bety- delig Deel Mosejord, som jeg t tidligere Aar havde ryddet og, efter Torvlægning, for det Meste formedelst dækkede Grøfter, vp- brcekket, har forst maattet give to Havreafgroder og blev derefter gjodet og deels ogsaa merglet. Byg, St. Hans Rug og Hvede gave da cn utroelig Mængde Foder, især det toradede Byg, men ei ncer Kjærne i Forhold dertil, og Leiesced næsten altid. St. Hans Rug, tidlig udsaaet til Afflaaening bande om Efteraaret og tidlig om Foraaret, gav et ypperligt Grønfoder og en taalelig Host. Næsten alle disse opdyrkede Mose- og Eng- strækninger ere senere atter udlagte til Græsning eller Hoavl, deels fordi jeg under Forholdene i de foregaaende 10 Aar i det Hele indskrænkede mit Avlsbrug, iscer Scedavlen; deels fordi jeg fandt, at Mosers Anvendelse til Seed, hvis deres Beliggenhed eller andre Localforhold, saasom stor Mangel paa Agerjord, ei tvinge dertil, kun bor skce, indtil man derved og ved Gjodning har omskabt dem til god Engbund. Thi Havren undtagen, fom lykkes bedst, fa a er man sædvanlig maadelig Kjærne, og, fljendt megen, dog maadelig Halm; og under Vcede er, endog paa vel- udgravede Moser, Afgrøden mislig. I Kraft udlagte med