Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

207 Havregræs, Timotheigræs, Raigræs, og paa hoiere Steder hvid Klover deriblandt, hvoraf de forste to Græsarter for det Meste give en overordentlig stærk, og Havregræsset en meget tidlig Afgrøde, — ypperlig ogsaa til tidlig Staldfodring — hofter man overordentlig Nytte af saadanne Moser, og hvor de ere bestemte til varigt Græsland, vil efterhaanden, som de isaaede Græsarter forsvinde, godt og ft i nt naturligt Græs indfinde sig. At saadanne Enges Gjodningskraft, om de end ere nedlagte efter forste Halm, efterhaanden forsvinder, har jeg imidlertid ogsaa erfaret, og der burde altsaa efter længere Perioder atter gives dem en kyndOver- gjodning, eller en forbedrende Opdyrknings Operation maatte indtræde paany, hvorved man imidlertid ei maa staae i den For- mening, at der. Jorden ufladt, kunne tages 2 til 3 Havrehalme, ^den man gjoder, ligesom ved forste Opbrydning; thi der sindes langtfra nu ikke saameget vegetabilifft Næringsstof i disseMoser, som forste Gang, da de efter Rydningen bleve tagne under Plo- ven. Ikke alle Moser lade sig imidlertid saa let omffabe til Agerjord eller gode Enge. De, hvis nærmeste Jordlag under Overskorpen er morkt af Farve, fedt at fole paa og lost i Mas- sen, ere, under Forudsætning af behørigt Vandfald, i Almin, delighed strap med Nytte at tage under Ploven; ved dem deri« mod, som have et fastere, lysere og især et svampagtigt Jords- mon er Opdyrkningens Udfald mere usikkert. Li have under forste, femte og syvende Afdeling sect, at Iægerspriis Skovbon- der forst næsten aldeles ved Ilden maatte tilintetgjore deres Hrmljordü torvagtige Overskorpe, inbm be torbe tænpe at avle Seed eller frembringe Græs paa den, hvorimod sædvanlig Mosejord ved Siden deraf uden videre opbrydes dertil. Om end ikke overalt uvillige i den Grad til at frembringe Seed og Græs, som hiin, saa findes dog mange Mosestrækninger, hvis Overskor- pcs Beskaffenhed nærmer sig him mere eller mindre, og her avler man oste kun Ubetydeligt i forste Aar, mere vel efterhaanden, som det toevagtige, ofte stcerkt med Smaatuer besatte Plovlag focraadner, men ikke destomindre er Opdyrkningen her lidet løn» neiibc, n a ar man bliver ftaaende ved de forste Aars Resultater.