Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
 224 skjonne Kløvermarker og disses Fortrinlighed fremfor den simple Græsmark, sjælden udlægge et betydeligt Stykke Jord dermed; ja hele Strøg kan man træffe, hvor deres Tal, som ikke, eller ikke i nogen betydelig Mængde, eller stadigen have Klover, er storre, end deres, som besaae deres Jorder dermed. I den sydlige Deel af Horns- herred, i Sonden af Frederiksborgs Amtsdistrict, i det Midterste af Halsn-4, i den storre Deel af Hirschholm og paa flere Strsg i Kronborg Amtsdistricter, finder man Kløveren meget i Brug; men meget tilbage var man i den Henseende, blandt Andet i det Meste af Kregome Sogn paa Frederiksvoerks Gods, i adskillige Sogne i Vesten af Frederiksborg Amtsdistrict, paa mange Steder i Kronborg Amt, og, paafaldende nok, her næsten mere i de vestlige, med Hensyn til Jordbunden bedre Egne, end i den ostre og sondre Deel, hvor jeg imidlertid dog ogsaa antraf Byer, hvor der vare langt flere Græs-, end Kløvermarker. Ogsaa Hirsch- holms Amts, hvad Jorderne angaaer, bedste Sogn, Karlebo ftaaer ei foran de ovrige med Hensyn til Kloveravlen, og paa en- kelte Bymarker her var den pderst forsomt. I Hornsherred er den paa mange af Udlodderne endnu temmelig tilbage, iscer i Herredets vestlige og nordlige Deel; men istedet derfor seer man her fortrinsviis nogle af de fremmede hos os bekjendte Græsarter; og dette vel ei uden Grund, saa længe Jorden endnu er saa raa. Dog burde man oftere, ligesom Enkelte med Nytte bruge det, blande lidt Klover deri, som, om den end ikke tilvoxer stærkt, dog gjor saavel Toiregrcesset, som Hoet behageligere forKreaturene. Den hvide Klover antraf jeg i Mængde under mine Reiser i Horns- herred, og til en Fpldighed, at jeg ofte troede, den var fremkom- men efter Udsaaening, hvilket dog kun sjælden var Tilfældet. Imid- lertid skal den naturlige hvide Klover i mindre vaade Sommere, end denne, heller ikke vise sig saaledes. Om Hvidkloverens Frem- kommen i Norden af Jcegerspriis Gods, efter den torvagtige Jordskorpes Forbrænding paa de flade Sandjorder, er forhen handlet. B-l -i mere fomMaalestok for d,n n-erv-er-nd-Lid, o.i tillige kun gi--ld,nd° for ro mind,- D-.l af Amt,I, medd-l,s H» nogle af Hr- Autti-nsdirttt-ur og Ridder r-mvigh for 8 a,„ fl6,n de, og af ham dengang l!l La»dhuush«ldningss-Ijkab,,, i A»<