Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

223 Ugers Tid, med Undtagelse aset Par Heste, som forblev ved Jordens Vinterploining, kun passe Kartoffelhosten, paa hvilken Maade de for en Deel kunde gjore sig uafhængige afHuusmanden. Under Kartoflernes Opploining i fordeelagtigt Jordsmon og Veir kan med 6—7 Mennesker, som de fleste vistnok kunde tilvejebrin- ge, indhostes omtrent 40 Tdr. Kartofler daglig. Sjælden avles nuomstunder mere, end 500—600 Ldr. paa en Bonde - ard, selv i de Egne, hvor denne Frugt bruges meest, hvorimod Manges Host et overstiger 150 — 200 Tdr.; ikke at tale om Egne, hvori Gjennemsnit Udsæden kun er 5—6 Tdr. Ved denne Kartoffelav- lens Tilstand kan Hosten altsaa overkommes, naar Enhver i Fors veien er betænkt paa at forberede den, især derved, at han er fær- dig med Rugserden forinden, hvilket tillige var et stort Skridt frem- ad med Hensyn til denne Avl. Andre Rodvæxter, saasom Roer, Kaalrabi m. v. sees næsten aldrig som Markfrugt, naar jeg undtaqer hos nogle Skotlcendere, bosatte paa Kronborg Amt, som dyrke af de forste. Ei heller vilde Landmanden komme langt med en Frugts Avl, til hvis NeenholdelseHakken skal bruges, hvormed vore Arbejdere kun kom- me seent frem. Kaalrabierne,som imidlertid forStorstedeelvel og« saa lade sig reenholde med Hyppeploven, ere en saa ypperlig Frugt, og have, ved deres Haardforhed mod Frosten, ved den Lethed, hvor- med de ere at indhoste, ved Toppens Fortrinlighed til at.opfodres strax efterat Qvæget indbindes, selv Fortrin for Kartoflerne, saa atde vistnok, dersom Haandarbeide kunde undgaaes til dercsReen- holdelse, fortjente at optages blandt vore Markfrugtec, uden at de dog skulde fortrænge Kartoflerne, som den forste Plads tilkommer. Ester her blot endnu at anmærke, at Spergel dyrkes ydersk sjælden. Undtagen hist og her paa Kronborg District, hvor jeg antraf den hos Adskillige; at Raigrces, Timotheigræs og Hoi- havre vel sees hos Mange i alle Amtets Dele, men dog langt fra ikke ere komne i almindelig Brug hos Bønderne, gaaer jeg over til Kloveren. Med denne forholder det sig modsat. I de fleste Egne af Amtet er Rødklover nu saa almindelig i Brug hos Bon, den, at den Mand, som forsommer at udlægge sine Jorder der- med, ansees for en efterladen Agerdyrker. Men dog gives der Mange, som, skjsndt omgivne af Naboer, hos hvilke de see