Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
ligesaa flet behandlede, som for, forsvandt ligeledes Rustog Mis-
vært- Saaledes ligger det altsaa nærmest at soge Anledning til Ru-
sten i klimatiske Forhold, uden at jeg lortillade mig nog.n Dom om,
hvilke der ffulde have befordret, hvilke mueligen stedfundne For-
andringer have bortfjernet Ruft og Misvæxt i Rugen. Mine Iagt-
tagelser i hiin Periode vare ufuldstændige, og de tilstede desuden
ingen Sammenligning med hvad der fandt Sted forenb Misvcext-
periodens Begyndelse, der ligger noget længer tilbage, end min
Bosættelse her. Imidlertid tør jeg ikke undlade at anfore, at der
i flere Aar af den Periode, hvor Rust og Misvæxt yttrede sig,
fandt et tort og derved tildeels koldt Sommervejr Sted, især med
megen Blæst under Dræningen; andre derimod havde Væde.
Vel virker for stærk Blæst mechanist skadelig paa Rugens- gode
Kjærnesætning, ligesaavel som vedholdende Regn; men i Almin-
delighed antages dog at Blæsten skal modstaae Rusten, hvorimod
Væde, Varme og stille Veir af Mange ere anseete for at bevirke
den. Men de seneste 16 å 20 Aar have flere Gange havt saadant
Weir, heldigt for Vegetationen iAlmindelighed, under hvilket Rug-
markerne ere blevne ypperlige, og Rusten bar selv under den sidste
Sommers Væde, hvor Straaet næsten aldrig blev tort, ikke eller
ubetydelig indfundet sig.
Hvorman havde Berberissehcekker, vare Mange, efter det onde
Rygte, som fra fremmede Steder var kommet tit os om denne
Plantes fladelige Indflydelse paa Rugen, meget hengivne til at
tilskrive denne Væxt deres Rugs Vantriven; og ubarmhjertigen
lagdes Haand paa det ffsonne Hegn. Man fik bedre Rug — men
vi Andre, som ei havde ryddet Barberisserne, eller flet ikke havde
havt dem paa vore Marker, fik ogsaa bedre Rug; thi en almin-
delig heldigere Periode indtraadte. — Paa hvad Maade ftulle
Berberisserne foranledige Misvæxt i Rugen? Blomsterstovet skaf
paa samme Tid, som Rugen dræer, kunne bevirke en Ufuldkom-
menKjærnesætning ! — Jeg troer, man behøver ikke stort at være
indviet i Plantephysiologien, for at henfore denne Mening til Mas-
sen af saa mange andre Absurditeter. Om virkelig Verberissernes
Blomstcrstov kunde t-rnk-s at folde i saadan M-engd- paa -n nær,
mrf H-rkkm ltggmde Strimmel af ell Rugmark, at ben tunte
m-ch->N'!k Indflydelse paa Ru,blomstring-n. Befrugtning-»