Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
228 ligesaa flet behandlede, som for, forsvandt ligeledes Rustog Mis- vært- Saaledes ligger det altsaa nærmest at soge Anledning til Ru- sten i klimatiske Forhold, uden at jeg lortillade mig nog.n Dom om, hvilke der ffulde have befordret, hvilke mueligen stedfundne For- andringer have bortfjernet Ruft og Misvæxt i Rugen. Mine Iagt- tagelser i hiin Periode vare ufuldstændige, og de tilstede desuden ingen Sammenligning med hvad der fandt Sted forenb Misvcext- periodens Begyndelse, der ligger noget længer tilbage, end min Bosættelse her. Imidlertid tør jeg ikke undlade at anfore, at der i flere Aar af den Periode, hvor Rust og Misvæxt yttrede sig, fandt et tort og derved tildeels koldt Sommervejr Sted, især med megen Blæst under Dræningen; andre derimod havde Væde. Vel virker for stærk Blæst mechanist skadelig paa Rugens- gode Kjærnesætning, ligesaavel som vedholdende Regn; men i Almin- delighed antages dog at Blæsten skal modstaae Rusten, hvorimod Væde, Varme og stille Veir af Mange ere anseete for at bevirke den. Men de seneste 16 å 20 Aar have flere Gange havt saadant Weir, heldigt for Vegetationen iAlmindelighed, under hvilket Rug- markerne ere blevne ypperlige, og Rusten bar selv under den sidste Sommers Væde, hvor Straaet næsten aldrig blev tort, ikke eller ubetydelig indfundet sig. Hvorman havde Berberissehcekker, vare Mange, efter det onde Rygte, som fra fremmede Steder var kommet tit os om denne Plantes fladelige Indflydelse paa Rugen, meget hengivne til at tilskrive denne Væxt deres Rugs Vantriven; og ubarmhjertigen lagdes Haand paa det ffsonne Hegn. Man fik bedre Rug — men vi Andre, som ei havde ryddet Barberisserne, eller flet ikke havde havt dem paa vore Marker, fik ogsaa bedre Rug; thi en almin- delig heldigere Periode indtraadte. — Paa hvad Maade ftulle Berberisserne foranledige Misvæxt i Rugen? Blomsterstovet skaf paa samme Tid, som Rugen dræer, kunne bevirke en Ufuldkom- menKjærnesætning ! — Jeg troer, man behøver ikke stort at være indviet i Plantephysiologien, for at henfore denne Mening til Mas- sen af saa mange andre Absurditeter. Om virkelig Verberissernes Blomstcrstov kunde t-rnk-s at folde i saadan M-engd- paa -n nær, mrf H-rkkm ltggmde Strimmel af ell Rugmark, at ben tunte m-ch->N'!k Indflydelse paa Ru,blomstring-n. Befrugtning-»