Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
229 og Frugtens Udvikling ved at lægge sig paa Blomsterne eller selv at angribe Kjærnens blode Embryon, faa vilde en saadan Ind- flydelse dog ei kunne strække sig længere, end faae Favne fra Hækken, hvorimod Misvoext og Rust dengang ofte gik over hele Marker. En anden Mening er, at Berberisserne, som selv skulle være meget udsatte for, at Snylteplanter generere sig paa dem, smitte Nugen, i det man erklærer Rusten ligeledes for en Snylteplante; en Paastand, som theoretisk vel ikke ligefrem kan tilbagevises. Men Indflydelsen kan dog vel ikke heller i dette Tilfælde tænkes at strække sig ret langt, og Sygdommens Almindelighed i hiin Pe- riode synes altsaa ogsaa her at frikjende Berberisserne, i det Mindste for nogen betydelig Andeel deri. Imidlertid var der Forskjel i Henseende til Rugens Godhed i hine Aar, ei alene mellem enkelte Mænd, men ogsaa mellem Am- tets forfkjellige Egne. I Hornsherred stal den, ligesom det stedse har havt den bedste Rug, ogsaa dengang have været taalelig god og ikke i det Hele have lidt saa meget af Ruft. Om Jcegerspriis Egn er det mig bekjendt, at i det Mindste enkelte Agerdyrkere der i hiin Tid ei havde Aarsag at klage over deres Markers Udbytte. Kronborg Amt derimod og endeel af Hirschholm havde saa nbety, dclige Fold af Rugen, at erfarne Landmænd der erklærede det for Daarfkab, længer at ville vedblive Rugavlen. Der vare endog de Steder, f. Ex. Dcempegaard i Blaustrod Sogn, hvis temmelig lerede Jorder laae indfluttede imellem Skoven, hvor Rustenselv angreb de andre Soedearter, især Havren, og i flere Aar næsten til; intetgjorde Afgrøden. Nust bar vel atter j den senere Tid af og til vrist sig paa en- kelte Steder, deels i meget vaade Aar, deels ogsaa under Hede, men nidrig, siden hiin Periode, enten været saa almindelig, el- ler til den Grad odelæggende, som for. Efter hvad jeg har kunnet bringe i Erfaring, synes man in- gensteds at tiåre kommen til noget Afgjorende om, hvilke Vejr- ligsforhold kunde ansees for de egentlig ugunstige med Hen, syn til denne Sygdom. Jordbunden synes heller ei at have fror ^ttdfl,)d^else derpaa. I de mere sandede Egne paa Amtet, have . x. 3«gerspriscs Rugmarker været lidet angrebne afRust, medens Roddebo og flere af lignende Zordbundsbeskaffenhed havde