Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
229
og Frugtens Udvikling ved at lægge sig paa Blomsterne eller selv
at angribe Kjærnens blode Embryon, faa vilde en saadan Ind-
flydelse dog ei kunne strække sig længere, end faae Favne fra Hækken,
hvorimod Misvoext og Rust dengang ofte gik over hele Marker.
En anden Mening er, at Berberisserne, som selv skulle være
meget udsatte for, at Snylteplanter generere sig paa dem, smitte
Nugen, i det man erklærer Rusten ligeledes for en Snylteplante;
en Paastand, som theoretisk vel ikke ligefrem kan tilbagevises.
Men Indflydelsen kan dog vel ikke heller i dette Tilfælde tænkes
at strække sig ret langt, og Sygdommens Almindelighed i hiin Pe-
riode synes altsaa ogsaa her at frikjende Berberisserne, i det
Mindste for nogen betydelig Andeel deri.
Imidlertid var der Forskjel i Henseende til Rugens Godhed i
hine Aar, ei alene mellem enkelte Mænd, men ogsaa mellem Am-
tets forfkjellige Egne. I Hornsherred stal den, ligesom det stedse
har havt den bedste Rug, ogsaa dengang have været taalelig god
og ikke i det Hele have lidt saa meget af Ruft. Om Jcegerspriis
Egn er det mig bekjendt, at i det Mindste enkelte Agerdyrkere der
i hiin Tid ei havde Aarsag at klage over deres Markers Udbytte.
Kronborg Amt derimod og endeel af Hirschholm havde saa nbety,
dclige Fold af Rugen, at erfarne Landmænd der erklærede det for
Daarfkab, længer at ville vedblive Rugavlen. Der vare endog
de Steder, f. Ex. Dcempegaard i Blaustrod Sogn, hvis temmelig
lerede Jorder laae indfluttede imellem Skoven, hvor Rustenselv
angreb de andre Soedearter, især Havren, og i flere Aar næsten til;
intetgjorde Afgrøden.
Nust bar vel atter j den senere Tid af og til vrist sig paa en-
kelte Steder, deels i meget vaade Aar, deels ogsaa under Hede,
men nidrig, siden hiin Periode, enten været saa almindelig, el-
ler til den Grad odelæggende, som for.
Efter hvad jeg har kunnet bringe i Erfaring, synes man in-
gensteds at tiåre kommen til noget Afgjorende om, hvilke Vejr-
ligsforhold kunde ansees for de egentlig ugunstige med Hen,
syn til denne Sygdom. Jordbunden synes heller ei at have
fror ^ttdfl,)d^else derpaa. I de mere sandede Egne paa Amtet,
have . x. 3«gerspriscs Rugmarker været lidet angrebne afRust,
medens Roddebo og flere af lignende Zordbundsbeskaffenhed havde