Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
243 Pundet afben paa Faarene reen vas?edeUld, istedettor at saadanUld af Mestizer i Zdeeller 8de Leed, 25Aar tilbage, solgtes for 5 ind- til 6 Mk. Courant. Til saadan Priis har Forfatteren selv af- sat smaae Partier, hvilke dog sjælden betales holest afFabrikanterne. Klædet staaer hos os 50 til 80 Procent hoiere i Priis, end i Udlandet: (enhver Upartisk, som sammenligner tydffe og danske Provekort, maa tilstaae dette) og dog fere Tydfflands Schæfe, rier Landmanden til Velstand, medens vi, som ikkun have en Ube- tydelighed af ædle Faareflokke mod de sydlige Nabolande, neppe kunne afsætte vor Uld, end ikke engang til de anførte usle Priser! — Hvad kanGrunden være hertil? Fabrikvcesenets lave Stand maaflee? EllerS vise dog nogle Fabrikker, at man forstaaer at forfærdige godt Klæde af vor Uld. Eller er det lettere her, end i Udlandet, at trykke det raaeMaterials Priis, medens Fabrikaterne skrues i Vej- ret, fordi Concurrence mangler? Ubegribeligt bliver det i ethvert Tilfælde, at (tin Uld — jeg mener saadan, hvoraf Klæde til de ommeldte Priser kan forfærdiges — ei kan afsættes for en nogen- lunde taalelig Betaling, medens der endnu inderes saameget fremmed Klæde, som, uagtet til meget billig Jndkjobspriis, ved Told, Fragt og andre Omkostninger, samt ved de Handlendes rimelige eller urimelige Fordeel, ved sin hoie Udsalgspriis, aldeles ikke nedsætter Prisen paa det indenlandske. Men ligesera ubegri- beligt er det ogsaa, at Kjsbenhavn næsten udelukkende vælges til Fabriksted, hvor Arbeidslon, Levnetsmidler, Consumtion, Huus- leie og Huusa 'gift staae saa meget hoiere, end paa Landet eller i de mindre Kjobstæder, hvor derfor burde være det egentlige Seede for vore Uldmanufacturer. Fedevarerne, især Smor, haver det Hele ikke manglet Af- sætning, fljondt Prisen ofte staaer temmelig lavt. Men rigtig- nok tor vi ved vort Bondersmors Maadelighed i det Hele heller ikke vente hoie Priser. Godt Smor — det, man i den i saa Henseende dog ikke overdreven forfinede Hovedstad kalder flint Smor — er altid betalt godt, og undertiden har det endog staaet meget hoil, sandsynligviis paa Grund af, at saa Faae levere det. Forovngt er ved Bondens ringe Qvæghold, ved hans Mangel paa Melkekammer eller Kielder, ved el betydeligt Forbrug, i det Mindste under Hosten, Overskuddet af Smor her paa Amtet i det Hele ei (ir)