Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

242 der er Pengetrang, kjobe der ofte Qvceg, fom ikke kan kaldes halv fedt engang, og prove paa, saa længe som mueligt derved at trykke Prisen paa der Bedre. Kjøbenhavns Slagtere derimod komme for det Meste kun, naar der er Mangel paa deres Marked, iscec naar Belterne ere tillagte med Jis, og dersom Kreaturene da ere i god Stand kan man vente et antageligt Bud. At drive med sit §Ivæg til Kjobenhavn, har ikke stedse viisk ssg fordeelagtigt. Man er for lidet vant til at see Omegnens Bonder komme til Tromme- salen og selv falbyde deres Qvceg, til ikke at skulle troe, at, naar dette engang fleer. Trang maa have drevet dem dertil, og deraf benytter man sig, naar ikke netop Slagterne selv trænge. Meget er imidlertid Landmanden selv Skyld i maadclig Afsætning paa sit Qvæg, som enten drives til Markederne eller agtes solgt i Stalden; thi sjældent er det tilbørlig fedt og næsten aldrig kan. bct enten i Fedme eller Godhed concurrere med det jydske eller det sydsjællandske med Sæd staldede, uagtet Kartofler dog ere istand til at bringe det til det Samme med Hensyn til Fedme, i det Mindste til meget afsættelig Handelsvare endog for Hovedstaden. Den sine Ulds maadelige Asgang i Handelen, selv efter at Udsigt til bedre Afsætning, ved det af Landhuusholdningsselskabet i den Henseende Foranstaltede lod til at aabne sig for os, er for almindelig bekjendt, for foleligen erkjendt af Faaredyrkerne til længe at dvæle derved. Istedetfor, efter uoverspændte Beregnin- ger, at hæve sig til Velstand ved Schoeferiers Anlæg eller Udvidelse, har Landmanden bebyrdet sig med en i dette Oieblik næsten værd- los Ting. — Bonden har længe allerede ikke holdt flere Faar, end til at vinde den focnodne Uld til Husets Behov. I andre smaae Avlsbrug, hvor det fremfor i de storre er gjorligt at gaae over fra det Ene til det Andet, tænker man paa at afskaffe Faarene, som man for faae Aar siden anskaffede i det Haab, derved at hæve Ind- tægten af sine Jorder, og Eiere af storre Flokke see vist heller ikke betydelig Fordeel mere ved denne Avl, hvor god Uld der paa enkelte Steder endog produceres. Vl træffe her ofte paa Uld hvoraf efter vore Fabrikkers Priser, Klæde til 6 a Z Rbd Alen kan forfcerdiges, om -nd dm st-rst- D-.I af Uld.n sta M,°in°s Sch«. s-ri-rn- kun -- tjenlig til Slæb«, fom s-elg«z for omtrcnt 4 å s SKbb. Og dog kunne vi ikke opnaae mere end 2J & 3| Mk. for