Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
Byer existerer det næsten endnu i sin gamle Form, og meget an,
derledes skal det heller ikke være i Kregome Sogn. Frederiksværk
Fabriksted og Arresodals Hovedmarker ftø be hertil, og den Mark-
fred, man forlanger her, uleiligerdenærmesttilgrændsendeBonder
noget og noder dem om Efteraaret til et overfladeligt Tilsyn
med Kreaturen?. Saaledes er del ogsaa paa den anden Side, hvor
Binderod og Meelbp Sognes Bonder ftode til Værkets og Hoved-
gaardens Jorder og ligeledes ei ganske frit tor lade deres Kreaturs
gaae i Wvret. Halsnæs roses vel for, at Enhver her holder paa
sit eget, men de fleste forelagte Sporgsmaals Besvarelse til at
oplyse Markfredens Natur her, udfaldt ei til hiin Paastands Be-
kræftelse, men viste blot, at man i den Henseende ei ganske stoler
paa hinanden indbyrdes og derfor har et løseligt Tilsyn med
Qvceget og Faarene en liden Tid' af Efteraaret. Videre troer
jeg ikke, at det er kommet med Markfreden her.
Kun paa faae Steder fandt jeg Hegnet i synderlig god
Stand, dog var det heller ikke overalt forfaldet. Saaleoes flut.
tede jeg mig til, at ei heller nogen alvorlig Kamp endnu maalte
være opstaaet mellem Markfred og Ufred, hvis forste Virkning
pleier at være Hegnets Opreisning mellem de stridende Parter,
uagtet dets Forfald uudeblivelig siden paafolgcr igjen, enten det
gamle ZEvre seirer, eller det fortrænges af en fuldkommen Mark-
fred. Thi hverken d?t Ene eller det Andet behover Hegn.
Rronborg Amtodistrict.
Fra ældre Tider af allerede har dette District havt mange
Agerdyrkere uden for Bondestanden, og da disse for det Meste
hylde Markfred, kunde det ikke feile, at jo dette maatte have
Indflydelse ogsaa paa Bondestanden, som efter 1817 saae sig
tvungen til at skaffe Fred paa alle de Puncter, hvor Mænd boede
blandt dem, som i den Henseende ei lode spoge med sig. Ingen-
steds paa Amtet, troer jeg derfor, efter hvad jeg ' og
hvad ogsaa synes at fremgaae af den meddeelte korte Underret-
ning af 1822, har Anordningen af 9 Juli 1817 en fa'
hastig Virkning, som her paa mange Steder. Men nevve bar
d" h°ldt flg P«o d-t Punk- engang, fom man efter bct Foran-