Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
256 Byer existerer det næsten endnu i sin gamle Form, og meget an, derledes skal det heller ikke være i Kregome Sogn. Frederiksværk Fabriksted og Arresodals Hovedmarker ftø be hertil, og den Mark- fred, man forlanger her, uleiligerdenærmesttilgrændsendeBonder noget og noder dem om Efteraaret til et overfladeligt Tilsyn med Kreaturen?. Saaledes er del ogsaa paa den anden Side, hvor Binderod og Meelbp Sognes Bonder ftode til Værkets og Hoved- gaardens Jorder og ligeledes ei ganske frit tor lade deres Kreaturs gaae i Wvret. Halsnæs roses vel for, at Enhver her holder paa sit eget, men de fleste forelagte Sporgsmaals Besvarelse til at oplyse Markfredens Natur her, udfaldt ei til hiin Paastands Be- kræftelse, men viste blot, at man i den Henseende ei ganske stoler paa hinanden indbyrdes og derfor har et løseligt Tilsyn med Qvceget og Faarene en liden Tid' af Efteraaret. Videre troer jeg ikke, at det er kommet med Markfreden her. Kun paa faae Steder fandt jeg Hegnet i synderlig god Stand, dog var det heller ikke overalt forfaldet. Saaleoes flut. tede jeg mig til, at ei heller nogen alvorlig Kamp endnu maalte være opstaaet mellem Markfred og Ufred, hvis forste Virkning pleier at være Hegnets Opreisning mellem de stridende Parter, uagtet dets Forfald uudeblivelig siden paafolgcr igjen, enten det gamle ZEvre seirer, eller det fortrænges af en fuldkommen Mark- fred. Thi hverken d?t Ene eller det Andet behover Hegn. Rronborg Amtodistrict. Fra ældre Tider af allerede har dette District havt mange Agerdyrkere uden for Bondestanden, og da disse for det Meste hylde Markfred, kunde det ikke feile, at jo dette maatte have Indflydelse ogsaa paa Bondestanden, som efter 1817 saae sig tvungen til at skaffe Fred paa alle de Puncter, hvor Mænd boede blandt dem, som i den Henseende ei lode spoge med sig. Ingen- steds paa Amtet, troer jeg derfor, efter hvad jeg ' og hvad ogsaa synes at fremgaae af den meddeelte korte Underret- ning af 1822, har Anordningen af 9 Juli 1817 en fa' hastig Virkning, som her paa mange Steder. Men nevve bar d" h°ldt flg P«o d-t Punk- engang, fom man efter bct Foran-