Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
257
førte maa antage, at det har skaaet dengang; gaaen frem er man
vist ikke. Vel tales undertiden endog af Bonder — og ofte selv
med vægtfuld Mine — om Markfred og Hegn som Ting, der
hore hjemme hos dem; men det forekom mig, som man talte
mere derom, end Sagens Stand fortjente. Hvad Bonden her
kalder Markfred, er sædvanlig ikke andet, end at Qvceget holdes
fra Naboens Mark indtil Kartoffelhostens Begyndelse omtrent,
medens man ikke tager sig det ilde op, paa egen Mark at lade
det gaae, som det kan. Hestene synes næsten allevegne at nyde den
Frihed, efterat være spændte fra Ploven, selv at opsege sig deres
nødtørftige Næring om Natten; thi mere end eet Par Heste paa
Stald ved eller snart efter Michaelis sindes hoist sjælden ogsaa
hos Kronborg Amts Bonder- Paa Faarenes Vogtning tænkes et
stort mere, efter at det omhyggeligere Tilsyn med Qvceget har op-
hort; uvogtede ere de altsaa netop da, naar de begynde at gjore
meest Skade paa Rugmarkerne, som fra nu af begynde al tillokke
dem med deres unge Gront. Paa enkelte Steder —mennæstenkun
der, hvor Landmænd uden for Bondestanden ere bosatte mellem
Venderne, staaer dtt bedre til, og her er det mueligt, at man
efterhaanden vil komme til virkelig Markfred, hvorfra den mere
og mere tor antages at ville udbrede sig, saafremt ikke Producter-
nes Priis paany ffulde synke tildet meget lave, hvorved Stands-
ning i al landoeconomiff Fremgang, ligesom det for nogle Aar
siden var Tilfældet, atter maa befrygtes; thi Uformuenhed og
Afmagt staae enhver Fremskriden imod, især hvor denne medfører
oieblikkelig Opoffrelse, Rcsigneren paa virkelige eller indbildte
Fordele eller Behageligheder.
Ingensteds har jeg fundet mere Dristighed ved Hegns Op-
førelse, end paa adskillige Steder i nogle af Kronborg Amts nord,
vestlige Sogne, f. Ex. i Blistrup Sogns Strandbper, hvor en
Mængde reiste Steengjerder tillige har havt disse fteenbesatte
Jorders Rensning og Forbedring til Folge. Paa andre Steder,
hvor det fe.lede paa delte Material, vare mange Hegnslinier for,
synede med ganske nylig istandsatte, meget gode Volddiger. Sørge-
ligt kun, at saadanne Anstrcrngelser ei have varigere Nytte, og at
saadant Hegns Forfald allerede sees at indlræde ved det ferste,
Frederiksborg 2(mr. ,™x