Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
257 førte maa antage, at det har skaaet dengang; gaaen frem er man vist ikke. Vel tales undertiden endog af Bonder — og ofte selv med vægtfuld Mine — om Markfred og Hegn som Ting, der hore hjemme hos dem; men det forekom mig, som man talte mere derom, end Sagens Stand fortjente. Hvad Bonden her kalder Markfred, er sædvanlig ikke andet, end at Qvceget holdes fra Naboens Mark indtil Kartoffelhostens Begyndelse omtrent, medens man ikke tager sig det ilde op, paa egen Mark at lade det gaae, som det kan. Hestene synes næsten allevegne at nyde den Frihed, efterat være spændte fra Ploven, selv at opsege sig deres nødtørftige Næring om Natten; thi mere end eet Par Heste paa Stald ved eller snart efter Michaelis sindes hoist sjælden ogsaa hos Kronborg Amts Bonder- Paa Faarenes Vogtning tænkes et stort mere, efter at det omhyggeligere Tilsyn med Qvceget har op- hort; uvogtede ere de altsaa netop da, naar de begynde at gjore meest Skade paa Rugmarkerne, som fra nu af begynde al tillokke dem med deres unge Gront. Paa enkelte Steder —mennæstenkun der, hvor Landmænd uden for Bondestanden ere bosatte mellem Venderne, staaer dtt bedre til, og her er det mueligt, at man efterhaanden vil komme til virkelig Markfred, hvorfra den mere og mere tor antages at ville udbrede sig, saafremt ikke Producter- nes Priis paany ffulde synke tildet meget lave, hvorved Stands- ning i al landoeconomiff Fremgang, ligesom det for nogle Aar siden var Tilfældet, atter maa befrygtes; thi Uformuenhed og Afmagt staae enhver Fremskriden imod, især hvor denne medfører oieblikkelig Opoffrelse, Rcsigneren paa virkelige eller indbildte Fordele eller Behageligheder. Ingensteds har jeg fundet mere Dristighed ved Hegns Op- førelse, end paa adskillige Steder i nogle af Kronborg Amts nord, vestlige Sogne, f. Ex. i Blistrup Sogns Strandbper, hvor en Mængde reiste Steengjerder tillige har havt disse fteenbesatte Jorders Rensning og Forbedring til Folge. Paa andre Steder, hvor det fe.lede paa delte Material, vare mange Hegnslinier for, synede med ganske nylig istandsatte, meget gode Volddiger. Sørge- ligt kun, at saadanne Anstrcrngelser ei have varigere Nytte, og at saadant Hegns Forfald allerede sees at indlræde ved det ferste, Frederiksborg 2(mr. ,™x