Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
265 Skyld med Begærlighed soges af Mange. Fortrinligere O.vier og Kalve, end af de sidste Aars Tillæg paa Jægerspriis, sees vist sjælden. Faae Aar endnu, og der vil ikke paa nogen Gaard kunne fremvises ffjonnere og — da Tillæget stedse, uden Udelukkelse af indenlandsk Race, tages af de bedste Malkekoer — bedre Qvcrg. Qvæget, som holdes paa Frederiksborg Ladegaard, meest paa Fauerholmen, er af forskiellige Racer. Den gamle Stamme er nyligen omtalt, og har nu i mange Aar hævdet sin Fortrin- lighed. Udmærkede Sveitser-Tyre havdes og haves her endnu, hvorfra ogsaa hos omliggende Beboere megen Afkom nedstammer. Ogsaa efter Sveitsertyre og paa spanske Koer tillagte Tyre vare meget gode, og der faldt godt Malkeqvæg efter dem, hvoraf jeg selv har havt; men det stod betydelig tilbage i Størrelse for det efter de rene Svejtsere faldne. Flere Gange senere er Tyroler- Qvceg kommet hertil. Det ældre var ikke alene udmærket sijont, men ogsaa af betydelig Størrelse; enkelte Koer deriblandt paa- faldende store. De senere, ligesaa fljontformede, som bine, synes at være betydelig mindre, i det Mindste endeel af deres Afkom. Alt dette Qvæg, saavel sveitserskt som tyrolfft, udmærkede sig ved Trivelighed og Noisomhed, især under Vintcrforingen. Jeg har havt Sveitser-Tyre saavelsom Qvier paa min Stald, som ved meget simpelt Foder af Ho og Halm bleve halvfede, og næsten uden Undtagelse havde Hoveder af disse Racer, staaende imellem mit ovrige Qvoeg, altsaa fodrede under Eet med dem, stedse et be- dre Huld, end de fleste indenlandske. Vel nægter jeg ikke, at det Fremmedes bedre Bygning bidrager endeel til at give det et fyl- digere Udseende — og Slagterne beklage sig derfor ofte at have forkjobt sig paa Tyrolerqvæg — men det Anførte har ikke alene sin Grund heri. Betragte vi de ommeldte Qvcegracer med Hensyn til Slagt- ningen, saa staae Svejtserne foran baade Tyrolerne og vort eget Qvoeg. I bet Mindste maatte dette forst igjennem flere Gene- rationer være hævet, førend det i Henseende til Størrelse kunde maale sig nieb hiint. Sammenligne vi blot Afkommet af en Sveitsertyr og en stor sjællandsk Ko med almindelige Hoveder af vol egen Race, fao sinde vi en meget stor, til Fordeel for