Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
Skyld med Begærlighed soges af Mange. Fortrinligere O.vier
og Kalve, end af de sidste Aars Tillæg paa Jægerspriis, sees vist
sjælden. Faae Aar endnu, og der vil ikke paa nogen Gaard kunne
fremvises ffjonnere og — da Tillæget stedse, uden Udelukkelse
af indenlandsk Race, tages af de bedste Malkekoer — bedre
Qvcrg.
Qvæget, som holdes paa Frederiksborg Ladegaard, meest
paa Fauerholmen, er af forskiellige Racer. Den gamle Stamme
er nyligen omtalt, og har nu i mange Aar hævdet sin Fortrin-
lighed. Udmærkede Sveitser-Tyre havdes og haves her endnu,
hvorfra ogsaa hos omliggende Beboere megen Afkom nedstammer.
Ogsaa efter Sveitsertyre og paa spanske Koer tillagte Tyre vare
meget gode, og der faldt godt Malkeqvæg efter dem, hvoraf jeg
selv har havt; men det stod betydelig tilbage i Størrelse for det
efter de rene Svejtsere faldne. Flere Gange senere er Tyroler-
Qvceg kommet hertil. Det ældre var ikke alene udmærket sijont,
men ogsaa af betydelig Størrelse; enkelte Koer deriblandt paa-
faldende store. De senere, ligesaa fljontformede, som bine, synes
at være betydelig mindre, i det Mindste endeel af deres Afkom.
Alt dette Qvæg, saavel sveitserskt som tyrolfft, udmærkede sig
ved Trivelighed og Noisomhed, især under Vintcrforingen. Jeg
har havt Sveitser-Tyre saavelsom Qvier paa min Stald, som ved
meget simpelt Foder af Ho og Halm bleve halvfede, og næsten
uden Undtagelse havde Hoveder af disse Racer, staaende imellem
mit ovrige Qvoeg, altsaa fodrede under Eet med dem, stedse et be-
dre Huld, end de fleste indenlandske. Vel nægter jeg ikke, at det
Fremmedes bedre Bygning bidrager endeel til at give det et fyl-
digere Udseende — og Slagterne beklage sig derfor ofte at have
forkjobt sig paa Tyrolerqvæg — men det Anførte har ikke alene
sin Grund heri.
Betragte vi de ommeldte Qvcegracer med Hensyn til Slagt-
ningen, saa staae Svejtserne foran baade Tyrolerne og vort eget
Qvoeg. I bet Mindste maatte dette forst igjennem flere Gene-
rationer være hævet, førend det i Henseende til Størrelse kunde
maale sig nieb hiint. Sammenligne vi blot Afkommet af en
Sveitsertyr og en stor sjællandsk Ko med almindelige Hoveder
af vol egen Race, fao sinde vi en meget stor, til Fordeel for