Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
279
des paa Stald om Sommeren, paa Grund af, at Malkeqvceg,
efter det forommeldte, fordrer rigeligere Græsning eller langt om,
hyggeligere Staldfodring, end Ungqvceg. Tabet ved Fedningen
af disse udmalkede Koer mod Fedning af det tillagte O.vceg bli-
ver her desuden ogsaa betydeligt, da sjælden endnu kunne faaes
store Koer indkjobte. Man maa altsaa lade sig noie med Udskud-
det fra andre Stalde; thi den udmærkede Malkeko, som stundom
falbydes om Foraaret, holdes i en Priis, at den ei kan kjobes,
hvor Salg af Melken ikke kan finde Sted, hvor Fedningen altsaa
er Hovedoiemedet ved dens Jndkjob.
19.
Er Hesteavlen i Til- eller Aftagende? Aarsagerne dertil?
'O or at svare paa dette Sporgsmaal maa en længere Periode be-
tragtes, da faae Aar ikke kunne yttre nogen kjendelig Virkning
paa Hesteavl<ns Stand. Vi ville derfor gaae en 30 Aar tilbage
i Tiden og see, hvorledes det forholdt sig da dermed, især hos
Venderne. Thi hvad vort fra ældgammel Tid berømte Stutteri
var; hvad det nu er; hvorledes man har vedligeholdt gamle be-
rømte Racer i deres Reenhed, eller ved Krydsning søgt at forbedre
dem, som kunde trænge dertil; hvad Regjeringen har gjort for
Stutteriet ved fremmede Hestes Indførelse- alt dette er bekjendt,
og det ligger desuden et inden for Grændsen af det ved denne
Gienstands Omhandling mig foresatte Maal, kræver ogsaa en i
Hesteavlens og Stutlerivoesenets Fag kyndigere Pen, end Forfat-
terens.
Bonderne i denne Deel af Den holdt for omtrent 50 Aar
fiben en overordentlig Mængde Heste, hvoraf mange hele Aaret
jgjennenr maatte føge deres Fode paa de dengang for en stor Deel
endnu skovbevoxne Marker Selv under den strenge Vinter 180f,
ta jeg forste Gang betraadte disse Egne, overraskede mig det al-