Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
282 Fol; hvilket Antal, efter mit Skjsnnende, ftaaer under det, fom holdes paa Frederiksborg Amtsdistrict, stemmer overeens med Hirschholm og staaer over Frederiksværk og Hornsherred, for saa- vidt Tillceget angaaer, men ei med Hensyn til Arbejdshestene. Stutteriets Hingster benyttes af Mange, men Flere bruge Privates og ere i disses Valg ikke altid omhyggelige nok. Ligesaa tages de unge Heste for tidlig i Brug, ofte allerede med to Aar, for, som man siger, at vænne dem til Selen. Vel sættes de i saa speed blider aldrig for Ploven, uden hvor fire ere forspændte, i de Egne nemlig, hvor Firehesreploven endnu er gjængs; men alli- gevel faaer mangen Plag her et Knæk. Bonden er ellers meget nensom med sine bedre Heste, men en Tyran mod de gamle. Uden Undtagelse Udflæbes enhver Hest paa det Umenneskeligste imod sin Alders hoieste Maal, maa trække og sulte, indtil den styrter under Arbejdets tunge Byrde, eller under det sildigste Ef- teraars Kulde. Torvehandelens Egne staae her foran, og fra Hirschholms og den sydostlige Deel af det Frederiksborgske Amts- district træffes bele Efteraaret igjennem en Mængde Heste paa Landeveien til Kjobenhavn, som maatte give et maadeligt Be- greb om vor Hesteavls Stand, dersom man ei vidste, at Største- delen deraf er den ommeldte til Udfleebning domte Afgang, tilho- rende de hesteholdende Huusmænd, de mindre Parcellister og en- deel af de maadeligere Bonder, medens den bedre Landmand end- og i disse Egne for det Meste har adskillige ret gode Arbejdsheste, der uden Skam kunne lade sig fee. Men netop for at spare paa disse blive ogsaa af denne de ældre ofte behandlede ubarmhjerti, gen og ei sjælden kan man antræffe de fra Vogne spændte, for- flæbede, forflaaede og forsultede ulykkelige Offers for Menneffets Grusomhed paa sneebedoekkede Marker, hvor nu hverken Skov eller Krat mere haves, som kunde give Læ og Fode.