Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

283 20. Udbreder ben fiinuldede Faareavl sig? er Faarefoldning x Brug? stald- fodres Faarcne nogetsteds? er den indenlandske Faarestamme i Til- eller Aftagende r ^nart efterat de forste spanffe Faar bleve bragte til Frederiks- borg Ladegaard, fandtes hos mange Bonder Tillæg efter Væddere af denne Race og indenlandske Faar, og hos Adskillige var denne Forædling allerede i Aaret 1803 gaaen igjennem flere Generatio- ner; thi de spanffe Væddere, som udlaantes fra Stutteriets Schce- ferier, benyttedes hyppig baade af nærliggende og fjerne Beboere. Dette gik saaledes frem indtil nogle Aar ester Pengeforandringen og de snart efter Freden i 1814 indtrædende, for Landmanden forandrede Forhold. Den overordentlig store nominelle Indtægt, nogle Faaredyrkece havde af deres Flokke, især under Krigens sidste Aar, lod formode at Avlen af fiinuldede Faar vilde udbrede sig meget; men, foruden at Prisen paa den fine Uld faldt, endog un- der det Forhold, hvori de nominelle Penges Bcerdi hævede sig, indtra/ adskillige uheldige Aar, og ved Siden af mange inden- landske Faar dode næsten alle forædlede. Hermed ophorte hos Bonden de sidstes Avl næsten aldeles. Ganske enkelte Bon- derjordsbrugere udenfor Bondestanden ere vedblevne den ind- til denne Tid ; men hos flere af dem bevirkede.Væden i Aaret 1828 allerede stor Dødelighed, og den sidste Sommer lader frygte meget for de endnu conserverede fiinuldede Faar. Maatte blot de paa Amtet værende betydeligere Flokke deraf blive conserverede; thi under den sine Ulds ringe Prils og vanskelige Salg i den fe* mre Til) — hvorom er handlet i Capitelet om Producternes Af- scetninq vilde der efter saadanne Uheld kun være liden Anledning for Privatmanden, til atter at samle Faareflokke. De seneste maadelige ^2>rifev staae os nærmest; tidligere bedre ere glemte, og at man mistvivler om Forandring i Uldhandelens nærværende Stand, deri kan ingen fortænkes.