Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
285 Flokken. Af Eierens, mig i denne Sommer under et Befog paa Krogerup for selv at see dette for sine særdeles fnnuldede Jndividuee bekjendte Scheeferi, godhedsfuld meddeelteNoticer, anføres derfor blot, at der endnu stroebes mere efter at hæve Flokken med Hensyn til Styrke og Uldrigdom, end at forfine et Product, som med Hen- syn til indenlandske Fabrikater og derefter hos os sig rettende Pri- ser maaskee allerede kunde ansees for at være for flint. Rongstedgaards Schoeferi bestaaer af henimod 500 Moder- for Storstedeel af fortrinlige Merinos; de fleste Afkom af de tidligere allerede i Danmark værende Schæferier. Denne Floks Godhed er stedse vedligeholdt og forbedret med adskillige udmærkede Væddere, faa at dette Schæferi ftaaer ved Siden af de bedre her i Landet. Udmærket fiinuldede Faar havdes paa en Bondegaard, som drives under Hagelse Molle; men Væden i Aaret 1828 borttog en stor Deel deraf. Af fremmede, men ikke fiinuldede Faareflokke, maae endnu anføres omtrent 200 Stkr. engelske af Southdown Racen, som holdes paa Humlegaarden i Ullerod pfla Frederiksborg Amtsdi- ftrict. De ville maaffee have mere Indflydelse paa Forædling af omliggende Bonders Faar, end de spanske, da det Slags Uld, disse Faar bære, er mere efter Bondekonens Smag til hendes hjem- megjorte Torer. Dersom under Faarefoldning forstaaes, at de holdes i Fold baadc 9;at og Dag, hvorved Foldens successive Flytning erstatter Tsiring eller Bogtning, saa fan der paa dette Sporgsmaal sva- res, at den aldeles ikke er i Brug. Thi at et Par enkelte Mænd blandt de mange Agerdyrkere paa Amtet have anvendt denne Foldnmg eller gjort Forsøg dermed, gjor her lidet til Sagen, da man ikke feev, at det efterlignes. Hvorledes skulde man ogsaa VCnt?' bctte sinde Indgang hos Bonden, hvor i Alminde- flaV' og Gæs vogtes tilsammen, for det Meste ei engang vare istand til at flytte en Fold. Men UrttC 6 lt , saa skulde de forestaae tre Foldes ordentlige