Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

286 Pasning, een til Faar, een til Sviin og een til Gæs, medens denn blot have at holde deres sammensatte Flok fra Sæden, der for øvrigt overlades til sig selv med at føge sin Næring paa de nogne Marker, lidet stikkede til at folde derpaa. Til de faae Steder, hvor jeg har bragt i Erfaring, at Faarefoldningen har været i Brug, horeUdesundby og Skævinge Præstegarde; paa sidste Sted under dets forrige Bruger, paa det forste derimod endnu i Aa- ret 1829. Men efter Hr. Provst Borchs velvillige Meddelelse omdenneiere Omgangsmae.de dermed synes der mig neppe at være stor Fordeel ved Foldningen med Hensyn til at vinde Tid; thi Folden flyttes her omtrent hver halve Lime, beskæftiger altsaa næ- sten bestandig en Mand. Ogsaa paa Lorup Prerstelod saae jeg enFlpttefold; men Liden tillod mig ikke at opholde mig for nær, mere at omsporge dens Brug og her bevirkede Nytte. Folde til derudi at lade Faarene ligge om Natten haves paa flere af de større Schæferier, og disses Nytte til at overgjode en Deel af Brakmarken eller, tidlig om Foraaret, Bygjorden er noksom be- kjendt. Om vort Cl-ma just er passende til, stedse at lade de fiinuldede Faar ligge under fri Himmel, om Ulden har godt deraf, ere Sporgsmaal, som kun større Erfaringer kunne afgjore. Hos Bonden har jeg ikke nogensteds sect natlig Foldning i Brug. Jeg selv har attvendt den i nogle Vat ved en Flok af omtrent 40'Stkr. tildeels grovUldede Faar, og derved indrettet Foldens Størrelse i Forhold til een Londe Lands Overgjodning hver Nat med 3600 Faar. Virkningen fandtes ikke efter Forventning, fljondt Hyrden formedelst skjodeslos Omflytning ofte i flere Nætter forblev paa samme Plet. Den ved Siden deraf med Staldmog gjodede Jord gav langt bedre Byg, og det folgende Äars Klover var paa det overfoldede Jordstykke ikke nær faa god, som paa de almindelig gjodede Agre. Ligesaalidet, som Faarefoldningen er i Brug, saalidet ere mig Exempler paa Faarenes Staldfodring bekscndte. De storre Flokke vogtes alle, og det samme er Tilfældet med Sondernes Fa°r. Skulde e.n ,B„ anden Mand ud-nf°r B°nd.st°nd-n ha°- brugt eller forsegl F-ar-n-i Staldfodring, faa (,a[ d-t not ikke været betydeligt eller vedvarende.